Barbera
Druetype: Blå Kilder: Capstone California, Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Piemontes folkelige stolthed. Høj syre, næsten ingen tanniner. Kan drikkes som hvidvin til mad. Fadlagring løfter den markant.
- Italiens tredje mest populære drue efter Sangiovese og Montepulciano
- Har været dyrket i Piemonte i århundreder; dens modstandsdygtighed over for phylloxera sikrede udbredelsen
- Usædvanligt høj syre kombineret med meget lav tannin - unikt for en rød drue
- Giacomo Bologna (Braida) revolutionerede stilen i 1980'erne med fadlagring i nye franske barriques
- Vigtigste appellationer: Nizza DOCG, Barbera d'Asti DOCG og Barbera d'Alba DOC
Oprindelse og historie
Barbera har været dyrket i Italien i mange århundreder og er i dag især kendt i Piemonte, hvor den betragtes som lillebroren til Nebbiolo. Druens modstandsdygtighed over for vinlusen phylloxera sikrede dens bevarelse og udbredelse i Norditalien, hvor mange andre sorter blev hårdt ramt. I årtier var Barbera en massedrue, plantet på Piemontes mindre prestigefyldte marker, mens Nebbiolo fik de bedste placeringer. Det ændrede sig i 1980'erne, da producenten Giacomo Bologna (Braida) begyndte at fadlagre Barbera i nye franske barriques - hans Bricco dell'Uccellone viste, at druen kunne give en seriøs vin med dybde og lagringspotentiale, og satte gang i en kvalitetsrevolution, der i dag placerer de bedste Barbera-marker på niveau med Nebbiolo-markerne.
Klima og geografi
Barbera trives bedst på ler- og jernholdig undergrund med god soleksponering og er robust og produktiv i mange jordbundstyper og klimaer. Den er ret frodig og bør beskæres kort, er let modstandsdygtig over for oidium, klarer meldug bedre, men er meget modtagelig for gråskimmel. Den modner ret sent, dog normalt før Nebbiolo i Piemonte. Det høje naturlige syreindhold er en fordel i varme år, hvor det holder vinen frisk selv ved høj alkoholstyrke, mens syren i kølige år kan virke skarp og ubalanceret.
Smag og stil
Farve og udseende
God, rubinrød farve med lilla skær - påfaldende dyb og mørk, ofte mørkere end mange tungere rødvine, på trods af den lette krop.
Duft og aroma
I duften afslører Barbera-vine nuancer af kirsebær, krydderier, figner, brombær, blommer og violer, med en let krydret og urteagtig undertone. Fadlagring tilføjer dybde, struktur og krydderier uden at overdøve frugten - det er netop fadbehandlingen, der adskiller en simpel Barbera fra en ambitiøs Nizza DOCG eller Barbera d'Asti Superiore.
Smag og eftersmag
Barberas signatur er kombinationen af høj syre og meget lav tannin - usædvanligt for en rødvin, og det giver en profil, der i mundfornemmelsen minder mere om hvidvin: frisk, levende og uden den tørrende garvesyre fra Nebbiolo eller Cabernet. Er der balance mellem saft og syre, giver det meget harmoniske vine; ved overproduktion kan syren dog tage overhånd. Eftersmagen er frisk og af moderat længde i simple udgaver, dybere og mere kompleks i fadlagrede topvine.
Samlet kvalitet og potentiale
Der er kæmpestore forskelle mellem vine lavet på Barbera - de lette og frugtrige skal drikkes i deres ungdom (2-4 år), mens de kraftigste og mest komplekse, særligt Nizza DOCG og Barbera d'Asti Superiore med fadlagring, fortjener lagring og kan udvikle sig positivt i 8-15 år.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med medium til dyb farveintensitet; farven er rubin med lilla skær.
Duft: Ren, medium til medium(+) intensitet. Aroma-eksemplerne er kirsebær, krydderier, figner, brombær, blommer og violer; fadlagring giver mere krydderi og dybde. Ingen til let udvikling.
Smag: Tør, høj syre, lav tannin, medium krop, medium smagsintensitet med samme aromaer som duften. Medium alkohol. Medium eftersmag.
Konklusion: God til fremragende kvalitet afhængig af udbytte og fadlagring. Drikkeklar efter 2-4 år; Nizza DOCG og Barbera d'Asti Superiore kan lagre 8-15 år. Serveres ved 14-16°C til pasta med tomat og charcuteri.
Barbera og mad
Barbera er perfekt til grøntsagsretter, ikke alt for kraftige kødretter (fjerkræ, kalv, svinekød) og selvfølgelig til pastaretter. Den friske syre gør den også velegnet til hvide- eller rødskimmeloste, hvor den skærer godt igennem fedme uden tannin i vejen.
Barbera i regionerne
| Region | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Barbera d'Asti DOCG | Meget vigtig | Druens fineste hjemsted: intens kirsebærfrugt, klingende syre og en overraskende finesse. | 5 af 5 |
| Nizza | Meget vigtig | Barberas egen DOCG: den mest koncentrerede, fadmodnede og lagringsdygtige udgave af druen. | 5 af 5 |
| Amador County | Meget vigtig | Californiens bedste Barbera: mørk, saftig og syrefrisk med kirsebær trods sommervarmen. | 4 af 5 |
| Barbera d'Alba DOC | Vigtig | Saftig, mørk og syrefrisk med kirsebær og næsten ingen tannin - ofte fadmodnet til ekstra fylde. | 4 af 5 |
| Piemonte | Vigtig | Regionens hverdagsdrue i verdensklasse: mørk kirsebærfrugt, klingende syre og næsten ingen tannin. | 4 af 5 |
| California | Vigtig | Mørk og saftig med bevaret syre i de køligere, højtliggende marker. | 3 af 5 |
| Lombardiet | Meget vigtig | I Oltrepò Pavese: mørk, saftig og syrefrisk med kirsebær og let tannin. | 3 af 5 |
| Sierra Foothills | Mindre | Mørk og saftig med bevaret høj syre trods sommervarmen. | 3 af 5 |
| Campanien | Meget vigtig | Høj syre og lav tannin giver saftige, kirsebærfriske rødvine i de lokale blandinger. | 2 af 5 |
| Dolcetto d'Alba DOC | Vigtig | I Dolcetto d'Alba DOC giver Barbera høj syre, lav tannin og saftig kirsebærfrugt. | 2 af 5 |
| Placer County | Vigtig | Høj syre og saftig kirsebærfrugt fra de højtliggende foothills. | 2 af 5 |
| Taurasi DOCG | Vigtig | I Taurasi DOCG bidrager Barbera med høj syre, kirsebærfrugt og lav tannin i mindre omfang. | 2 af 5 |
| El Dorado County | Mindre | Høj syre og lav tannin giver saftig, kirsebærfrisk rødvin i højden. | 1 af 5 |
| Langhe DOC | Mindre | Høj syre og lav tannin giver saftig, kirsebærfrisk hverdagsvin. | 1 af 5 |
| Nevada County | Mindre | Høj syre og saftig kirsebærfrugt fra de højtliggende marker. | 1 af 5 |
| North Coast | Mindre | Høj syre og saftig kirsebærfrugt fra gamle blandingsmarker. | 1 af 5 |