Druebeskrivelser
Druen er vinens vigtigste byggesten og har afgørende betydning for, hvad du dufter og smager i glasset. Her kan du udforske de druesorter, der er registreret på Smagenoter, med grundlæggende fakta og fokus på deres typiske smagsprofil. Beskrivelserne viser druernes arketypiske udtryk, mens klima, jordbund og vinmagerens valg naturligvis også kan sætte et tydeligt præg på den færdige vin.
-
Carricante Grøn
Etnas primære hvide drue. Frisk, mineralsk og citrusaromatisk fra vulkansk basalt. Godt lagringspotentiale. Undervurderet.
-
Catarratto Grøn
Italiens mest plantede hvide drue, næsten kun på Sicilien. Varianten Bianco Lucido viser at der er mere end blot kvantitet.
-
Chardonnay Grøn
Verdens mest plantede hvide drue. Fra Chablis' mineralitet til Californiens smør. Chardonnay er hvad producenten gør den til.
-
Chasselas Grøn
Schweiz' klassiske lette hvidvinsdrue med finesse og mineralitet. En drue, der kan give både ukomplicerede hverdagsvine og komplekse terroirprægede udtryk.
-
Chenin Blanc Grøn
Enormt stilistisk spænd. Fra tørre, mineralske Savennières til søde Vouvray. En af Loires store hvide og uendeligt alsidig.
-
Cinsaut Grøn
Denne drue er et synonym for Cinsault .
-
Clairette Grøn
Sydfransk hvid drue med høj alkohol og lav syre. På tilbagegang. Bedst som blandingskomponent. Sjældent imponerende alene.
-
Cortese Grøn
Grundlaget for Gavi DOCG. Tørre, elegante vine med citrus, mandel og frisk syre fra Piemontes sydøstlige bakker.