Coteaux Bourguignons AOC/AOP
Bordeaux · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Bordeaux.
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 94 | 95 | 95 | 92 | 96 | 97 | 96 | 94 | 97 | 97 | 94 | 87 | 91 | 90 | 97 | 96 | 92 | 87 | 90 | 97 |
Resumé
Côteaux Bourguignons blev indført i 2012 for hvide, rosé- og rødvine fra hele Bourgogne og Beaujolais. Appellationen erstattede Bourgogne Grand Ordinaire.
Hvidvinene må laves på Chardonnay, Aligoté, Melon, Pinot Blanc og Pinot Gris. Rosévinene kan laves på Gamay, Pinot Noir, César og Pinot Gris samt mindre mængder hvide druer. Rødvinene laves på Pinot Noir, Gamay og eventuelt César. Andre druer må højst udgøre 10 procent.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Aligoté | Vigtig | Skarp, citronfrisk og mineralsk hvidvin til tidlig drikning. | 2 af 5 |
| Chardonnay | Vigtig | Let, æblefrisk hvidvin fra hele Bourgogne uden markant fadpræg. | 2 af 5 |
| Pinot Blanc | Vigtig | Blød, neutral hvidvin med æble og mild syre. | 2 af 5 |
| Gamay | Mindre | Saftig hindbærfrugt og lav tannin i de brede røde blandinger. | 1 af 5 |
| Pinot Gris | Mindre | Historisk tilladt sort, der giver lidt fylde til hvidvinene. | 1 af 5 |
| Pinot Noir | Mindre | I Coteaux Bourguignons AOC/AOP giver Pinot Noir lys kirsebærfrugt, frisk syre og blød tannin. | 1 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Middelhavskysten fra Provence gennem Languedoc til Roussillon, ca. 42-44 grader nord. |
| Højde over havet | Fra kystnære sletter til bjergskråninger; markerne kan ligge fra havniveau til omkring 500 m. |
| Topografi/hælding | Kystterrasser, kalkplateauer, bakkede områder og bjergfødder med åbne dale. |
| Klimatype | Middelhavsklima med varme, tørre somre, milde vintre og stærk vind. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Typisk omkring 18-20 grader C, men højden og havet giver store lokale forskelle. |
| Diurnal range | Tydelig på højere og indlandsprægede marker; havet dæmper den ved kysten. |
| Nedbørsfordeling | Meget tør sommer og kraftige, ujævnt fordelte efterårsbyger. |
| Solskinstimer | Blandt Frankrigs mest solrige vinområder. |
| Jordtype(r) | Kalk, ler, sand, skifer, granit og rullesten afhængigt af delområdet. |
Overordnede regioner
Bordeaux
Resumé
Bordeaux er kendt for sine mange vindistrikter og utallige slotte, châteaux. Hvert slot har normalt én ejer og producerer ofte kun én eller to vine, hvilket gør området lettere at overskue end Bourgogne.
Druesammensætningen varierer mellem distrikterne og er oprindeligt valgt efter klima og jordbund. Traditionelt taler man om venstrebredden, hvor Cabernet Sauvignon dominerer, og højrebredden, hvor Merlot spiller hovedrollen, men Bordeaux kan mere præcist opdeles i tre naturlige zoner omkring Garonne/Gironde og Dordogne.
Området dækker cirka 110.000 ha og strækker sig 105 km fra nord til syd og 130 km fra øst til vest. Det giver store klimatiske, geografiske og geologiske forskelle og en produktion i alle pris- og kvalitetsniveauer.
Distrikterne i Bordeaux
- Venstrebredden: Médoc, Haut-Médoc, Graves, Pessac-Léognan, Sauternes og Barsac.
- Entre-deux-Mers: Området mellem Dordogne mod nord og Garonne mod syd.
- Højrebredden: Blaye, Bourg, Fronsac, Pomerol og Saint-Émilion med satellitområder.
Bordeaux Blanc Doux AOC/AOP
Søde hvide Bordeaux-vine dækker cirka 1.178 ha. De laves hovedsageligt på Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Sémillon og Muscadelle. Restsukkeret skal være mindst 4 g/l, og udbyttet må højst være 65 hl/ha.
Bordeaux Blanc Sec AOC/AOP
Tørre hvide Bordeaux-vine dækker cirka 5.086 ha. De skal hovedsageligt laves på Sémillon, Sauvignon Blanc eller Sauvignon Gris og Muscadelle. Andre tilladte druer må højst udgøre 30 procent.
Restsukker må højst være 4 g/l, alkoholindholdet ligger mellem 10 og 13 procent, og udbyttet må højst være 65 hl/ha.
Bordeaux Clairet AOC/AOP
Bordeaux Clairet dækker cirka 541 ha. Farven er traditionelt mørkere end rosévinens, men stil og smag varierer efter producent og druesammensætning.
Bordeaux Rosé AOC/AOP
Bordeaux Rosé dækker cirka 3.651 ha og følger grundlæggende samme regler som de røde vine, men skal have mindst 11 procent alkohol. Vinene er ofte friske, aromatiske og frugtrige.
Bordeaux Supérieur Blanc Doux AOC/AOP
Denne appellation dækker kun cirka 49 ha. Vinene skal have mindst 11,5 procent alkohol, druerne skal indeholde mindst 212 g sukker pr. liter, og udbyttet må højst være 50 hl/ha.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Vigtige druer i regionen