Nordrhone
Rhone · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
| 25 | 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 94 | 95 | 96 | 96 | 93 | 94 | 96 | 94 | 94 | 95 | 99 | 87 | 88 | 92 | 91 | 95 | 95 | 86 | 87 | 91 | 94 |
Resumé
Nordrhône strækker sig fra Vienne til Valence som en smal korridor af stejle terrasser over Rhône. Det er især Syrah-land for rødvin, mens Viognier, Marsanne og Roussanne giver markante hvidvine. Granit, skifer og den nordlige kontinentale påvirkning giver et andet udtryk end det varme Sydrhône.
I en smagning
Rød Syrah viser ofte mørk frugt, sort peber, oliven, viol, røget kød og grafit med tydelig struktur og lagringspotentiale. Hvidvinene spænder fra parfumeret Viognier i Condrieu til rigere Marsanne- og Roussanne-blends i Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Syrah | Meget vigtig | Granit og skifer giver violer, bacon, sort peber og oliven med stram tannin - druens absolutte verdenshjem. | 5 af 5 |
| Viognier | Meget vigtig | Condrieu og Château-Grillet: abrikos, kaprifolie og fed, olieagtig tekstur uden sidestykke. | 5 af 5 |
| Marsanne | Vigtig | I Nordrhone giver Marsanne honning, marcipan, vokspræg og bred tekstur med moderat syre. | 4 af 5 |
| Roussanne | Vigtig | Kamille, pære og fin syre, som giver de fede hvidvine deres balance. | 4 af 5 |
Mere info
Klima
Nordrhône har et kontinentalt klima trods sin sydlige breddegrad. Den dybe dal kanaliserer Mistralen, og de stejle skråninger kræver terrasser for at modvirke erosion. Højde og Rhônefloden modererer sommervarmen.
Jordbund og voksesteder
Granit og krystallinsk skifer er de dominerende, fattige og veldrænende jordtyper. De begrænser udbyttet og forbindes med Syrahens mineralske, krydrede og grafitagtige præg.
Typiske druesorter
Syrah er den røde hoveddrue; Côte-Rôtie tillader en mindre andel Viognier sammen med Syrah. Hvidvinene laves især på Viognier, Marsanne og Roussanne.
Typiske produktionsmetoder
De stejle vinmarker kræver terrasser og omhyggeligt markarbejde. Vinene er som regel varietale eller baseret på få druer: Syrah for rødt, mens de hvide appellationer bruger Viognier eller Marsanne og Roussanne.
Vinstile
Nordrhône giver struktureret, mineralsk Syrah med peber, oliven og røget kød, som udvikler sig over tid. Hvidvinene spænder fra aromatisk Viognier til fyldigere Marsanne/Roussanne-vine med god lagringsevne.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Den nordlige Rhône-korridor fra Vienne sydpå til Valence. Målepunkt (Nordrhone): Valence, 44,91 grader nord. |
| Højde over havet | Fra dalbunden til stejle, terrasserede skråninger over floden. Målepunkt (Nordrhone): Valence, 160 m over havet. |
| Topografi/hælding | Smal floddal med stejle, ofte syd- eller sydøstvendte granitskråninger. |
| Klimatype | Kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre; Mistralen kan gøre dyrkningen krævende. Regional type: Kontinentalt (modereret af floden, præget af Mistral-vinden); Winkler-zone: Region II. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | 17,9 grader C i vækstsæsonen ved Valence. |
| Diurnal range | Tydelig på højere og terrasserede marker. |
| Nedbørsfordeling | Nedbør gennem året; varme somre og kolde vintre præger vækstforløbet. Målt nedbør: 923 mm i vækstsæsonen; september 118 mm i høstmåneden ved Valence. |
| Solskinstimer | Sydvendte skråninger får mest varme og sol. Årligt solskinstal: ~2.000 - 2.150 t/år. |
| Jordtype(r) | Især granit og krystallinsk skifer; fattige, veldrænende jorde på stejle terrasser. |
Overordnede regioner
Rhone
Resumé
Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.
Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.
I en smagning
Nordrhône giver rød Syrah med peber, mørk frugt, fast struktur og et køligere mineralsk præg; hvidvinene er på Viognier eller Marsanne og Roussanne. Sydrhône er varmere og mere generøs, ofte med Grenache-dominerede blends af moden frugt og krydderi. Tavel skiller sig ud som roséområde.
Underordnede regioner
Chateau-Grillet AOC/AOP
Resumé
Château-Grillet er en lille enklave i Condrieu i det nordlige Rhône. Appellationen har kun cirka tre ha og én ejer og er Frankrigs mindste enkeltejede AOC-appellation.
I en smagning
Vinen er en hvidvin på Viognier med markant aroma og fylde. Viognier kan give parfumerede vine med appelsin, viol og akacie i ungdommen samt fersken og abrikos med udvikling.
Vigtige druer i regionen
Condrieu AOC/AOP
Resumé
Condrieu ligger syd for Vienne og producerer udelukkende hvidvin på Viognier. De cirka 150 ha ligger på meget stejle syd- og sydvestvendte skråninger, hvor maskiner ikke kan anvendes.
Undergrunden består af granit og den lokale jordart arzelle med smuldrende granit, glimmer, skifer og ler. Vinene er gyldne, aromatiske og sprøde med noter af markblomster, viol, iris, mandel, fersken og abrikos.
I en smagning
Condrieu er intenst aromatisk med abrikos, fersken, viol, hvide blomster og eksotiske krydderier. Viognier giver rig fylde og en silkeagtig, næsten olieagtig tekstur, men syren er ofte relativt lav. Granitjorden kan give et mineralsk, let salt modspil.
Vigtige druer i regionen
Cornas AOC/AOP
Resumé
Cornas er den sydligste appellation i Nordrhône og ligger over for Valence. De cirka 155 ha ligger udelukkende i Cornas-kommunen på stejle granit- og glimmerskråninger.
Appellationen producerer udelukkende rødvin på Syrah. Vinene har røde bær, peber og lakrids i ungdommen og udvikler med alder trøffel, syltet frugt, lakrids og læder.
I en smagning
Cornas er mørk, tæt og meget tanninrig med brombær, solbær, røget kød, sort oliven og grafit. Som ung kan vinen virke barsk og lukket; efter mindst ti års lagring bliver den mere kompleks med læder, trøffel og vildtpræg.
Vigtige druer i regionen
Cote Rotie AOC/AOP
Resumé
Côte Rôtie er både det ældste vinområde og den nordligste appellation i Rhône. De cirka 320 ha ligger ved Vienne på Rhône-flodens højre bred i kommunerne Ampuis, Saint-Cyr-sur-Rhône og Tupins-Sémons.
De stejle, østvendte marker ligger i 180-325 meters højde og består hovedsageligt af skifer og granit. Vinene laves på Syrah med mulighed for op til 20 procent Viognier.
Côte Brune giver normalt kraftigere vine end Côte Blonde. Vinene har aromaer af hindbær, krydderier og violer og udvikler med alder vanilje, mandel og kirsebærsten. De bedste vine kræver ofte 10-20 år for at vise fuld kompleksitet og kan udvikle sig i 40 år eller mere.
I en smagning
Syrah giver mørke bær, viol, oliven og røget kød med fast, men ofte finkornet tannin. Op til 20 procent Viognier kan give en tydeligere floral duft og et løft i aromaen. Côte Brune er typisk dybere og mere struktureret, Côte Blonde mere parfumeret.
Crozes-Hermitage AOC/AOP
Resumé
Crozes-Hermitage er Nordrhônes største vindistrikt med cirka 1.870 ha på Rhône-flodens venstre bred mellem Tain og Romans. Rødvinene laves på Syrah, med mulighed for op til 15 procent Marsanne eller Roussanne, mens de hvide laves på Roussanne og Marsanne.
De røde udvikler røde frugter, læder og krydderier og har ofte godt af nogle års lagring. De hvide er friske i ungdommen og kan med alder udvikle nødde- og grapefrugtnoter.
I en smagning
Rød Crozes-Hermitage på Syrah spænder fra let, frugtig vin fra sletterne til mørkere, mere mineralsk og struktureret vin fra granitskråningerne. Hvidvin på Marsanne og Roussanne er frisk og floral som ung, men kan udvikle voks, honning og mandel.
Hermitage AOC/AOP
Resumé
Hermitage ligger på Tain-bjerget og dækker cirka 134 ha. Navnet knyttes til legenden om ridderen de Sterimberg, som i begyndelsen af 1200-tallet trak sig tilbage som eremit og dyrkede vin.
Jordbunden varierer mellem granit, glimmer, skifer, gnejs og runde aflejringssten. De røde vine skal indeholde mindst 85 procent Syrah og må suppleres med Marsanne og Roussanne. De hvide laves på Marsanne og Roussanne.
Røde Hermitage er mørke og strukturerede med solbær, hindbær, peber og vilde blomster, som med alder udvikler blomme, modne kirsebær, syltet frugt og læder. De hvide er gyldne, fede og aromatiske med blomster, vanilje og brændte mandler.
I en smagning
Rød Hermitage på Syrah er mørk og monumental med brombær, sort oliven, røget kød og grafit; som ung virker tanninen ofte massiv. Hvid Hermitage på Marsanne, ofte med Roussanne, er rig og kan med alder udvikle bivoks, mandel, trøffel og honning.