Hermitage AOC/AOP
Nordrhone · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
| 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 96 | 84 |
84
E
|
93
E
|
96
T
|
96
E
|
95
T
|
92
E
|
97
T
|
87
E
|
89
T
|
91
E
|
92
E
|
97
T
|
98
T
|
79
I
|
89
E
|
92
E
|
89
R
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 |
|---|---|---|---|---|
|
85
C
|
96
R
|
78
C
|
89
R
|
87
E
|
Resumé
Hermitage ligger på Tain-bjerget og dækker cirka 134 ha. Navnet knyttes til legenden om ridderen de Sterimberg, som i begyndelsen af 1200-tallet trak sig tilbage som eremit og dyrkede vin.
Jordbunden varierer mellem granit, glimmer, skifer, gnejs og runde aflejringssten. De røde vine skal indeholde mindst 85 procent Syrah og må suppleres med Marsanne og Roussanne. De hvide laves på Marsanne og Roussanne.
Røde Hermitage er mørke og strukturerede med solbær, hindbær, peber og vilde blomster, som med alder udvikler blomme, modne kirsebær, syltet frugt og læder. De hvide er gyldne, fede og aromatiske med blomster, vanilje og brændte mandler.
I en smagning
Rød Hermitage på Syrah er mørk og monumental med brombær, sort oliven, røget kød og grafit; som ung virker tanninen ofte massiv. Hvid Hermitage på Marsanne, ofte med Roussanne, er rig og kan med alder udvikle bivoks, mandel, trøffel og honning.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Marsanne | Meget vigtig | Verdens fineste Marsanne: honning, marcipan og voks med lav syre og enorm lagringsevne. | 5 af 5 |
| Syrah | Meget vigtig | Granitbakkens kompromisløse top: brombær, bacon, lakrids og en tannin, der kræver årtier. | 5 af 5 |
| Roussanne | Vigtig | Bidrager med kamille, pære og den syre, der holder den fede hvidvin i balance. | 4 af 5 |
Mere info
Klima
Hermitage-bakken vender mod syd over Rhône og samler mest mulig varme i det kontinentale klima. Forskelle mellem skråningens sektorer påvirker modning og druenes aromatiske udtryk.
Jordbund og voksesteder
Granit og nedbrudt granit varierer over bakken. Les Bessards giver de mest kraftige og strukturerede Syrah-vine, Le Méal mere aromatiske og mineralske udtryk, mens l'Ermite er finere og mere raffineret. Hvidvins-Marsanne står især på tungere alluviale jorde mod øst.
Typiske druesorter
Rød Hermitage laves udelukkende på Syrah. Hvidvinene er domineret af Marsanne og kan suppleres med Roussanne.
Typiske produktionsmetoder
Rød Hermitage kræver ofte 10-20 års lagring, før den åbner sig, og kan udvikle sig i årtier. Hvid Hermitage på Marsanne er også lagringsværdig og kan udvikle sig over 15-30 år.
Vinstile
Hermitage fremstiller både monumentale, lagringsværdige Syrah-rødvine og fyldige, usædvanligt langlivede Marsanne-hvidvine. Jordens udtryk varierer mellem kraftfulde Les Bessards, aromatiske Le Méal og elegante l'Ermite.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Tain-bjerget ved Rhône i Nordrhône. Målepunkt (Nordrhone): Valence, 44,91 grader nord (bred regional reference). |
| Højde over havet | Skråningerne på Tain-bjerget; Samlet højdeinterval ikke opgjort. Målepunkt (Nordrhone): Valence, 160 m over havet (bred regional reference). |
| Topografi/hælding | Bjergskråninger med varierende eksponering og jordbund. |
| Klimatype | Tempereret, kontinentalt Nordrhône-klima. Regional type: Kontinentalt (Nord) til middelhavsklima (Syd); Winkler-zone: Region II (Nord) / Region IV (Syd) (bred regional reference). |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | 17,9 grader C i vækstsæsonen ved Valence (bred regional reference). |
| Diurnal range | Ikke opgjort specifikt for Hermitage. |
| Nedbørsfordeling | Ikke opgjort specifikt for Hermitage. Målt nedbør: 923 mm i vækstsæsonen; september 118 mm i høstmåneden ved Valence (bred regional reference). |
| Solskinstimer | Ikke opgjort specifikt for Hermitage. Årligt solskinstal: ~2.100 - 2.600 t/år (bred regional reference). |
| Jordtype(r) | Granit, glimmer, skifer, gnejs og runde aflejringssten. |
Overordnede regioner
Nordrhone
Resumé
Nordrhône strækker sig fra Vienne til Valence som en smal korridor af stejle terrasser over Rhône. Det er især Syrah-land for rødvin, mens Viognier, Marsanne og Roussanne giver markante hvidvine. Granit, skifer og den nordlige kontinentale påvirkning giver et andet udtryk end det varme Sydrhône.
I en smagning
Rød Syrah viser ofte mørk frugt, sort peber, oliven, viol, røget kød og grafit med tydelig struktur og lagringspotentiale. Hvidvinene spænder fra parfumeret Viognier i Condrieu til rigere Marsanne- og Roussanne-blends i Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray.
Rhone
Resumé
Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.
Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.
I en smagning
Nordrhône giver rød Syrah med peber, mørk frugt, fast struktur og et køligere mineralsk præg; hvidvinene er på Viognier eller Marsanne og Roussanne. Sydrhône er varmere og mere generøs, ofte med Grenache-dominerede blends af moden frugt og krydderi. Tavel skiller sig ud som roséområde.