Chateauneuf-du-Pape AOC/AOP
Sydrhone · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
| 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 96 | 96 |
85
E
|
94
E
|
96
T
|
92
E
|
94
T
|
98
E
|
93
T
|
87
E
|
88
E
|
92
E
|
88
R
|
98
E
|
93
E
|
86
R
|
98
E
|
92
R
|
95
T
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 | 99 | 98 | 97 | 96 | 95 | 94 | 93 | 92 | 91 | 90 | 89 | 88 | 87 | 86 | 85 | 84 | 83 | 82 | 81 | 80 | 79 | 78 | 76 | 75 | 71 | 70 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
88
R
|
90
I
|
58
C
|
96
E
|
92
R
|
90
R
|
98
R
|
82
C
|
82
C
|
90
T
|
86
C
|
85
C
|
78
C
|
65
C
|
95
R
|
94
R
|
88
C
|
60
C
|
78
C
|
88
C
|
72
C
|
87
C
|
70
C
|
88
C
|
77
C
|
88
C
|
97
C
|
75
C
|
60
C
|
82
C
|
88
C
|
Resumé
Châteauneuf-du-Pape ligger på et plateau på Rhône-flodens venstre bred cirka 10 km nord for Avignon. Appellationen dækker cirka 3.132 ha i Châteauneuf-du-Pape og dele af Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues.
Rødvinene udgør cirka 93 procent af produktionen. De vigtigste druer er Grenache, Mourvèdre, Syrah og Cinsault. De hvide laves især på Grenache Blanc, Clairette, Roussanne og Bourboulenc. Lovgivningen tillader 13 druesorter, eller 14 hvis Grenache Blanc tælles særskilt.
I en smagning
Rød Châteauneuf-du-Pape er fyldig og varm med mørk og rød frugt, garrigue, læder og krydderi. Grenache giver generøs frugt og alkohol; Syrah og Mourvèdre kan tilføre mørkere frugt, tannin og struktur. Hvidvinene er fyldige og teksturerede med honningpræg.
Regionsbillede
Kort
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Grenache | Meget vigtig | Solvarme rullesten giver kirsebærlikør, vilde middelhavsurter og fyldig alkohol - druens største udtryk. | 5 af 5 |
| GSM-blend | Meget vigtig | Verdens mest ikoniske sydfranske blanding med op til tretten sorter, garrigue og fed frugtvarme. | 5 af 5 |
| Grenache Blanc | Vigtig | Fyldig og fennikelkrydret med lav syre og en bred, rund tekstur. | 4 af 5 |
| Mourvèdre | Meget vigtig | Tilfører læder, vildt og strammende tannin, der giver blandingen rygrad og lagringsevne. | 4 af 5 |
| Roussanne | Vigtig | Fed, honning- og kamilleduftende hvidvin med usædvanlig lagringsevne. | 4 af 5 |
| Syrah | Meget vigtig | Bidrager med sort peber, violer og mørk frugtdybde i den varme blanding. | 4 af 5 |
| Cinsault | Meget vigtig | Bringer duft, lethed og saftig rødfrugt til de mest elegante blandinger. | 3 af 5 |
| Clairette | Vigtig | Frisk, blomstret og let bitter i finishen - blandingens syremæssige modvægt. | 3 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet er meget varmt og tørt med over 2.800 solskinstimer om året. Mistralen blæser hyppigt, tørrer markerne og mindsker sygdomspres, men kan også øge fordampningen og koncentrere druernes sukker.
Jordbund og voksesteder
De runde flodsten, galets roulés, optager varme om dagen og afgiver den om aftenen. Andre marker har sand, ler, kalk eller jernholdig safres, så appellationen rummer forskellige udtryk trods sit varme klima.
Typiske druesorter
Appellationen tillader 13 druesorter og deres farvevarianter. Grenache dominerer ofte rødvinene; Syrah tilfører mørk frugt og struktur, Mourvèdre dybde og lagringspotentiale, mens Cinsault og andre sorter spiller mindre roller. Hvidvinene kan bygge på Grenache Blanc, Clairette, Roussanne og Bourboulenc.
Typiske produktionsmetoder
Mange røde vine blandes af flere tilladte druer, hvor Grenache giver den varme frugt, og Syrah og Mourvèdre bidrager med struktur. Druerne og blandingsforholdene tilpasses producentens voksested og ønskede stil.
Vinstile
Rød Châteauneuf-du-Pape er fyldig, solmoden og ofte alkoholrig med garrigue og krydderi; de bedste kan udvikle sig i 20 år eller længere. Hvid Châteauneuf er mere sjælden, men rig og tekstureret med honningpræg.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Sydrhône, ca. 10 km nord for Avignon på Rhône-flodens venstre bred. Målepunkt (Sydrhone): Avignon, 43,91 grader nord (bred regional reference). |
| Højde over havet | Plateau; Samlet højdeinterval ikke opgjort. Målepunkt (Sydrhone): Avignon, 34 m over havet (bred regional reference). |
| Topografi/hælding | Plateau omkring Châteauneuf-du-Pape og dele af fire nabokommuner. |
| Klimatype | Meget varmt og tørt middelhavsklima; Mistralen ventilerer vinmarkerne. Regional type: Kontinentalt (Nord) til middelhavsklima (Syd); Winkler-zone: Region II (Nord) / Region IV (Syd) (bred regional reference). |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | 19,7 grader C i vækstsæsonen ved Avignon (bred regional reference). |
| Diurnal range | Ikke opgjort specifikt for appellationen. |
| Nedbørsfordeling | Tørt klima; tørke kan være en udfordring. Årsnedbør er ikke opgjort. Målt nedbør: 677 mm i vækstsæsonen; september 117 mm i høstmåneden ved Avignon (bred regional reference). |
| Solskinstimer | Ca. 2.800 timer om året. Årligt solskinstal: ~2.100 - 2.600 t/år (bred regional reference). |
| Jordtype(r) | Runde sten over rødt ler, sand, kalk og dybere aflejringer. |
Overordnede regioner
Sydrhone
Resumé
Sydrhône er den brede, lavere del af Rhône-dalen fra Montélimar mod Avignon og videre sydpå. Området er varmere og mere middelhavspræget end Nordrhône og forbindes især med Grenache-dominerede rødvinsblends fra appellationer som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Vacqueyras. Cairanne er én af flere appellationer i området.
I en smagning
Grenache giver ofte moden rød og mørk frugt, varme og krydderi; Syrah, Mourvèdre og andre sorter kan tilføre farve, tannin og struktur. Vinene virker typisk rundere og mere solmodne end Nordrhônes Syrah. Området rummer også hvide blends, Tavel-rosé og sød Muscat fra Beaumes-de-Venise.
Vigtige druer i regionen
Rhone
Resumé
Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.
Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.
I en smagning
Nordrhône giver rød Syrah med peber, mørk frugt, fast struktur og et køligere mineralsk præg; hvidvinene er på Viognier eller Marsanne og Roussanne. Sydrhône er varmere og mere generøs, ofte med Grenache-dominerede blends af moden frugt og krydderi. Tavel skiller sig ud som roséområde.