Albariño
Druetype: Grøn Synonymer: Alvarinho Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Galiciens store hvide drue og sjælen i Rías Baixas. Frisk syre, fersken og en salt-mineralsk eftersmag fra granit.
- Primær region: Rías Baixas DO, Galicien, hvor den udgør over 90% af beplantningen
- I Portugal dyrkes den under navnet Alvarinho, især i Vinho Verdes nordlige subdistrikter Monção og Melgaço
- DNA-analyser (2010) afviser slægtskab med både Riesling og den spanske drue Albarin
- Tykt skind giver god modstand mod fugt, men druen er følsom over for forårsfrost og høje middagstemperaturer
- Bruges også til mousserende vine
Oprindelse og historie
Albariño menes at stamme fra det nordvestlige Spanien (Galicien) allerede fra 900-tallet, mere bestemt fra området omkring det nuværende Rías Baixas DO, hvor den i dag udgør over 90% af beplantningen og har været afgørende for distriktets genopblomstring siden 1980'erne. Andre teorier peger på Portugal som oprindelsessted, hvor den kaldes Alvarinho eller Cainho Branco. Man har historisk forbundet navnet med Riesling ("Alba-Riño"), men DNA-analyser fra 2010 har afkræftet dette slægtskab og samtidig fastslået, at Albariño og den spanske drue Albarin er to forskellige sorter.
Klima og geografi
Albariño trives bedst i kølige, fugtige atlantiske klimaer, hvor en lang vækstsæson bevarer den naturligt høje syre. Den foretrækker syreholdig, mineralsk jordbund (granit, sand) med god dræning og eksponering, men er følsom over for forårsfrost og for høje middagstemperaturer. Druens relativt tykke skal giver god modstand mod botrytis og gråskimmel selv i fugtige kystklimaer som Rías Baixas, hvor Atlanterhavets nærhed og høje regnmængder ellers stiller store krav til druens robusthed. I varmere klima stiger alkoholen og syren falder, hvilket giver en mere tropisk, mindre klassisk Albariño-stil.
Smag og stil
Farve og udseende
Bleg til medium citrongul, ofte med et let grønligt skær. Klar og skinnende - farven forbliver som regel ret let, da druen sjældent fadlagres tungt.
Duft og aroma
Aromatisk eksplosiv duft med hvide, vilde blomster, jasmin, hvid fersken, melon, citrusfrugter og abrikos, ofte suppleret af en karakteristisk mineralsk, næsten salin duftnote. I det kølige, fugtige Rías Baixas-klima domineres duften af citrus, stenfrugt og en tydelig granit-mineralitet; i varmere klimaer (Californien, dele af Australien) bliver duften bredere og mere tropisk med mindre præcis mineralitet.
Smag og eftersmag
Smagen er fed og velouragtig, men samtidig frisk og ren, med afdæmpede eksotiske nuancer af passionsfrugt og grape. Syren er naturligt høj og bærer smagsbilledet, mens alkoholen typisk ligger moderat (12-13,5%). Kroppen er let til medium; sur lie-lagring (gærkontakt) kan tilføre en brødagtig, cremet tekstur uden at gå på kompromis med friskheden. Eftersmagen er mineralsk, saltagtig og af god længde i de bedste eksempler.
Samlet kvalitet og potentiale
De fleste Albariño-vine er lavet til at nydes unge (1-3 år), mens den friske frugt og mineralitet er på sit højeste. Enkeltvinmarks-Albariño fra gamle vinstokke, ofte med sur lie-lagring eller forsigtig fadbehandling, kan dog overraske med et lagringspotentiale på 10 år eller mere, hvor vinene udvikler større kompleksitet uden at miste den karakteristiske spændstighed.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med medium farveintensitet; farven er citron.
Duft: Ren, medium(+) til høj intensitet. Aroma-eksemplerne er hvide blomster, jasmin, hvid fersken, melon, citrus og abrikos, med en mineralsk/salin undertone; køligt klima giver mere citrus/mineral, varmt klima mere tropisk frugt. Ingen til let udvikling.
Smag: Tør, høj syre, ingen tannin, let til medium krop, medium(+) smagsintensitet med samme aromaer som duften plus passionsfrugt/grape. Medium alkohol. Medium til medium(+) eftersmag, ofte salt-mineralsk.
Konklusion: Meget god til fremragende kvalitet, drikkeklar ved udgivelse med et drikkevindue på 1-3 år for de fleste, op til 10 år for enkeltvinmarks-udgaver fra gamle stokke. Serveres kølet (8-10°C) til østers og skaldyr.
Albariño og mad
Albariño regnes som en af verdens bedste skaldyrsvine - den høje syre skærer igennem fedme, den moderate alkohol dominerer ikke, og mineraliteten spiller direkte på havsmagen. Klassiske parringer er østers, muslinger, grillet fisk og galiciske "pulpo a la gallega" (kogt blæksprutte), men den fungerer også fint til oksehalesuppe og brisler. Server den kold og ung for bedst resultat.
Albariño i regionerne
| Region | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Galicien | Meget vigtig | Granit og atlantisk fugt giver fersken, citrus og salt mineralitet med høj syre - druens verdenshjem. | 5 af 5 |
| Rias Baixas | Meget vigtig | Granit og atlantisk regn giver fersken, citrusskal og salt mineralitet over høj, klingende syre - druens absolutte hjem. | 5 af 5 |
| Vinho Verde | Meget vigtig | Monção og Melgaço giver den fyldigste, mest ferskenmodne og lagringsdygtige udgave af Albariño. | 5 af 5 |
| Ribeira Sacra | Vigtig | Mindre salt og mere stenfrugtet end ved kysten, med god syre og fylde. | 3 af 5 |
| Ribeiro DO | Vigtig | Albariño bidrager med fersken og salt friskhed i blandingerne. | 3 af 5 |
| Central Valley | Vigtig | Ny sort i den varme dal: citrus og salt friskhed, når marken er kølig nok. | 2 af 5 |