Graves

Graves

Bordeaux · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning

Årgangsskala

25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
94 87 94 94 89
I
95
T
96
T
93 92
I
97
T
94 93
T
81
C
91
E
86
E
99
T
98
E
91
E
87
E
87
E
96
T
04 03 02 01 00 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 84 83 82 81 80 79 78 76 75 71 70
88
T
88
I
87
T
88
R
97
T
88
R
94
T
86
R
86
E
89
E
88
E
86
C
75
C
74
R
90
R
89
R
89
R
84
R
89
E
90
R
79
R
89
R
88
R
84
R
78
C
88
R
88
R
71
C
89
T
86
R
87
R

Resumé

Graves regnes som et af Bordeaux' ældste vinområder. Navnet kommer fra graves, småsten af silicium blandet med ler mod nord og sand mod syd.

Distriktet ligger syd for Médoc og er cirka 50 km langt. De bedste marker ligger på høje eller skråninger med grusjord. Graves var med i den officielle klassifikation fra 1953 og 1959, hvor Château Haut-Brion også er klassificeret som 1er Grand Cru i 1855.

Tørre hvide Graves-vine produceres på cirka 749 ha på Sauvignon Blanc og Sémillon. De er ofte fyldige, harmoniske og delikate med akacie, grapefrugt, passionsfrugt og bivoks.

Graves Supérieures er søde hvidvine på Sauvignon Blanc og Sémillon fra cirka 153 ha. Typiske noter er pomerans, fersken, nektarin, mango og bivoks.

Røde Graves-vine produceres på cirka 2.528 ha og sammenlignes ofte med Médoc. De laves på Cabernet Sauvignon og Merlot og er ofte kraftige og ranke i ungdommen, men udvikler med alder aroma og harmoni.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Druer

Drue Betydning Stil Niveau
Bordeaux-blend Meget vigtig I Graves giver Bordeaux-blend røgede og krydrede rødvine med rank tannin, gruspræg og udviklingspotentiale. 4 af 5
Cabernet Sauvignon Vigtig Grusjorden giver røget, grafitagtig Cabernet med solbær og en tør, stram tannin. 4 af 5
Merlot Vigtig Blommemørk og jordet med god fylde og en klassisk bordelaisisk stramhed. 4 af 5
Sauvignon Blanc Vigtig Fadmodnet og røget med citrus, buksbom og markant mineralsk længde. 4 af 5
Sémillon Vigtig Giver voks, lanolin og fylde til Bordeaux' mest lagringsdygtige tørre hvidvine. 4 af 5

Mere info

Klima

Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.

Jordbund og voksesteder

Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.

Typiske druesorter

De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.

Typiske produktionsmetoder

Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.

Vinstile

Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.

Facts

Nøgletal Værdi
Breddegrad / placering Bordeaux i det sydvestlige Frankrig omkring Garonne, Dordogne og Gironde, ca. 44-45 grader nord.
Højde over havet Lavtliggende landskab med bløde bakker og flodterrasser; højden er normalt beskeden.
Topografi/hælding Grusbanker, flodsletter og bakker på begge sider af Gironde-estuariet.
Klimatype Mildt, fugtigt maritimt klima med varme somre og bløde vintre.
GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) Omkring 17 grader C som regional reference.
Diurnal range Moderat; floderne og Atlanterhavet dæmper temperaturudsvingene.
Nedbørsfordeling Regn gennem året, også tæt på høsten; årgangsvariation og botrytis er vigtige.
Solskinstimer Omkring 2.000 soltimer årligt som grov regional reference.
Jordtype(r) Grus på venstre bred, ler og kalk på højre bred samt sand og ler i mellemområderne.

Overordnede regioner

Bordeaux

Resumé

Bordeaux er kendt for sine mange vindistrikter og utallige slotte, châteaux. Hvert slot har normalt én ejer og producerer ofte kun én eller to vine, hvilket gør området lettere at overskue end Bourgogne.

Druesammensætningen varierer mellem distrikterne og er oprindeligt valgt efter klima og jordbund. Traditionelt taler man om venstrebredden, hvor Cabernet Sauvignon dominerer, og højrebredden, hvor Merlot spiller hovedrollen, men Bordeaux kan mere præcist opdeles i tre naturlige zoner omkring Garonne/Gironde og Dordogne.

Området dækker cirka 110.000 ha og strækker sig 105 km fra nord til syd og 130 km fra øst til vest. Det giver store klimatiske, geografiske og geologiske forskelle og en produktion i alle pris- og kvalitetsniveauer.

Distrikterne i Bordeaux

  • Venstrebredden: Médoc, Haut-Médoc, Graves, Pessac-Léognan, Sauternes og Barsac.
  • Entre-deux-Mers: Området mellem Dordogne mod nord og Garonne mod syd.
  • Højrebredden: Blaye, Bourg, Fronsac, Pomerol og Saint-Émilion med satellitområder.

Bordeaux Blanc Doux AOC/AOP

Søde hvide Bordeaux-vine dækker cirka 1.178 ha. De laves hovedsageligt på Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Sémillon og Muscadelle. Restsukkeret skal være mindst 4 g/l, og udbyttet må højst være 65 hl/ha.

Bordeaux Blanc Sec AOC/AOP

Tørre hvide Bordeaux-vine dækker cirka 5.086 ha. De skal hovedsageligt laves på Sémillon, Sauvignon Blanc eller Sauvignon Gris og Muscadelle. Andre tilladte druer må højst udgøre 30 procent.

Restsukker må højst være 4 g/l, alkoholindholdet ligger mellem 10 og 13 procent, og udbyttet må højst være 65 hl/ha.

Bordeaux Clairet AOC/AOP

Bordeaux Clairet dækker cirka 541 ha. Farven er traditionelt mørkere end rosévinens, men stil og smag varierer efter producent og druesammensætning.

Bordeaux Rosé AOC/AOP

Bordeaux Rosé dækker cirka 3.651 ha og følger grundlæggende samme regler som de røde vine, men skal have mindst 11 procent alkohol. Vinene er ofte friske, aromatiske og frugtrige.

Bordeaux Supérieur Blanc Doux AOC/AOP

Denne appellation dækker kun cirka 49 ha. Vinene skal have mindst 11,5 procent alkohol, druerne skal indeholde mindst 212 g sukker pr. liter, og udbyttet må højst være 50 hl/ha.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Underordnede regioner

Barsac AOC/AOP

Resumé

Barsac ligger mellem Sauternes og Cérons i det sydlige Graves og dækker cirka 390 ha. Området har sin egen appellation, men vinene må også sælges som Sauternes.

I en smagning

Barsac-vine er søde botrytis-vine med god friskhed, aroma og balance. De er ofte lidt mindre likøragtige og mere umiddelbare end Sauternes, men stadig koncentrerede og komplekse. Sémillon giver velour og dybde, mens Sauvignon Blanc bidrager med syre og struktur.

Vigtige druer i regionen

Pessac-Leognan AOC/AOP

Resumé

Pessac-Léognan ligger i det nordlige Graves umiddelbart syd og sydvest for Bordeaux. Appellationen blev oprettet i 1987 og dækker både rødvine og tørre hvidvine.

De dybe graves-jorde og nærheden til Garonne giver god dræning og vandreserver. Rødvinene laves især på Cabernet Sauvignon og Merlot, mens hvidvinene laves på Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle. Château Haut-Brion, Carbonnieux, Bouscaut og Olivier ligger her.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Sauternes AOC/AOP

Resumé

Sauternes producerer søde botrytis-vine i kommunerne Preignac, Bommes, Sauternes og Fargues. Barsac må også bruge Sauternes-appellationen.

Appellationen dækker cirka 1.900 ha inklusive Barsac og producerer især på Sémillon, Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle. Sémillon giver velour og kompleksitet, mens Sauvignon giver syre og struktur.

De bedste vine er likøragtige, fede, aromatiske og lagringsværdige i 20-50 år eller mere. Kendte slotte er Château d'Yquem, Suduiraut, Rieussec og La Tour Blanche.

1855-klassifikationen i Sauternes

  • Premier Cru Supérieur: Château d'Yquem.
  • Premiers Crus: La Tour Blanche, Lafaurie-Peyraguey, Clos Haut-Peyraguey, de Rayne-Vigneau, Suduiraut, Coutet, Climens, Guiraud, Rieussec, Rabaud-Promis og Sigalas-Rabaud.
  • Seconds Crus: de Myrat, Doisy-Daëne, Doisy-Dubroca, Doisy-Védrines, d'Arches, Filhot, Broustet, Nairac, Caillou, Suau, de Malle, Romer du Hayot, Romer, Lamothe og Lamothe-Guignard.

I en smagning

Se efter sødme, syre og koncentration samt noter af tørret frugt, honning eller krydderi. Alkohol og lagring viser vinens balance.

Vigtige druer i regionen