Portwine-blend

Douro-dalen har traditionelt dyrket sine druesorter som "field blends" - dusinvis af sorter plantet side om side i samme vinmark og høstet og gæret sammen, fordi de gamle vinbønder ikke kunne styre udplantningen med nutidens præcision. Officielt er over 100 druesorter godkendt til portvinsproduktion, men i praksis bæres langt de fleste flasker af en håndfuld nøglesorter. Vendepunktet kom i 1978, da Vinuniversitetet i Vila Real i samarbejde med ADVID (Association for the Development of Viticulture in the Douro Region) bad den erfarne vinbonde José Rosas fra Ramos Pinto om at udpege de fem bedste druesorter til portvin - en systematisk evaluering, der stadig er referencepunktet i dag. Resultatet blev Touriga Nacional og Tinta Barroca og Tinto Cão øverst (alle 17 ud af 20 point), efterfulgt af Tinta Roriz (samme drue som spansk Tempranillo, 15,5 point) og Touriga Francesa - i dag omdøbt til Touriga Franca (13 point). Siden er nye vinmarker i stigende grad blevet plantet med disse sorter i separate rækker eller parceller, så vinhusene kan style den endelige blanding mere præcist år for år.

Douro-dalens ekstreme klima - meget varme, tørre somre og enorme temperaturforskelle mellem dag og nat - kræver druesorter, der hver især kan klare presset. Skiferjorden lagrer varme og tvinger rødderne dybt ned efter vand, hvilket generelt giver lav udbytte og koncentreret frugt. Touriga Nacional og Tinta Barroca trives bedst på de varme, sydvendte skråninger i Cima Corgo og Douro Superior, mens Tinto Cão med sit tynde behov for beskyttelse mod solskoldning og Tinta Barroca med sit tynde skind ofte plantes på køligere, nordvendte skråninger eller i den lidt køligere Baixo Corgo. Touriga Franca er mere tilpasningsdygtig og dyrkes bredt i hele regionen, hvilket forklarer, hvorfor den er den mest udbredte af de fem, selvom den ikke giver den højeste kvalitet alene.