Rhône

Côtes du Rhône AOC/AOP

Côtes du Rhône blev grundlagt i 1937 og dækker formelt hele Rhône-regionen, men de almindelige vine kommer især fra Sydrhône. Appellationen omfatter 171 kommuner i seks departementer og cirka 30.000 ha vinmarker.

Produktionen består af cirka 86 procent rødvin, 8 procent rosévin og 6 procent hvidvin. Den store geografiske spredning og de mange tilladte druesorter giver betydelig variation i stil og kvalitet.

Côtes du Rhône-Villages AOC/AOP

Côtes du Rhône-Villages blev grundlagt i 1966 og omfatter 95 kommuner i Ardèche, Drôme, Gard og Vaucluse. Arealet er cirka 8.381 ha, hvoraf omtrent halvdelen kan angive navnet på en af de godkendte landsbyer.

Rødvinene udgør cirka 95,6 procent af produktionen og laves på mindst 50 procent Grenache samt mindst 20 procent Syrah og/eller Mourvèdre. Hvidvinene udgør cirka 3,8 procent. Kvaliteten varierer betydeligt efter både oprindelse og producent.

Château-Grillet AOC/AOP

Château-Grillet er en enklave i Condrieu med egen appellation siden 1936. Med kun tre ha og én ejer er det Frankrigs mindste enkeltejede AOC-appellation. Vinen laves på Viognier fra stejle, syd-sydøstvendte granitterrasser.

Vinen er rig og fed, men samtidig frisk og mineralsk, med nuancer af mandel, fersken og abrikos. Den bør have luft før servering.

Saint-Joseph AOC/AOP

Saint-Joseph ligger på Rhône-flodens højre bred i Ardèche over et cirka 50 km langt område mellem Chavanay og Guilherand. Jordbunden består af skifer, gnejs og granit, og de fleste marker vender mod syd eller sydvest.

Rødvinene udgør cirka 86 procent og laves på Syrah. Hvidvinene laves på Marsanne og Roussanne. Rødvinene er delikate og har ofte fordel af nogle års lagring, mens de bedste hvide kan minde om Hermitage, men bør drikkes tidligere.

Saint-Péray AOC/AOP

Saint-Péray er med 108 ha et af de mindste områder i Rhône. Der produceres tørre, stille hvidvine og mousserende vine efter méthode traditionnelle på Marsanne og Roussanne.

Granitterrasser med mergel, løss og smuldrende kalk giver aromatiske, tørre og friske vine. De stille vine bør som regel drikkes unge.

Condrieu AOC/AOP

Condrieu ligger syd for Vienne og producerer udelukkende hvidvin på Viognier. De cirka 200 ha ligger på meget stejle syd- og sydvestvendte skråninger, hvor maskiner ikke kan anvendes.

Undergrunden består af granit og den lokale jordart arzelle med smuldrende granit, glimmer, skifer og ler. Vinene er gyldne, aromatiske og sprøde med noter af markblomster, viol, iris, mandel, fersken og abrikos.

Cornas AOC/AOP

Cornas er den sydligste appellation i Nordrhône og ligger over for Valence. De cirka 155 ha ligger udelukkende i Cornas-kommunen på stejle granit- og glimmerskråninger.

Appellationen producerer udelukkende rødvin på Syrah. Vinene har røde bær, peber og lakrids i ungdommen og udvikler med alder trøffel, syltet frugt, lakrids og læder.

Côte Rôtie AOC/AOP

Côte Rôtie er både det ældste vinområde og den nordligste appellation i Rhône. De cirka 320 ha ligger ved Vienne på Rhône-flodens højre bred i kommunerne Ampuis, Saint-Cyr-sur-Rhône og Tupins-Sémons.

De stejle, østvendte marker ligger i 180-325 meters højde og består hovedsageligt af skifer og granit. Vinene laves på Syrah med mulighed for op til 20 procent Viognier.

Côte Brune giver normalt kraftigere vine end Côte Blonde. Vinene har aromaer af hindbær, krydderier og violer og udvikler med alder vanilje, mandel og kirsebærsten. De kan lagres i 5-15 år.

Crozes-Hermitage AOC/AOP

Crozes-Hermitage er Nordrhônes største vindistrikt med cirka 1.870 ha på Rhône-flodens venstre bred mellem Tain og Romans. Rødvinene laves på Syrah, med mulighed for op til 15 procent Marsanne eller Roussanne, mens de hvide laves på Roussanne og Marsanne.

De røde udvikler røde frugter, læder og krydderier og har ofte godt af nogle års lagring. De hvide er friske i ungdommen og kan med alder udvikle nødde- og grapefrugtnoter.

Hermitage AOC/AOP

Hermitage ligger på Tain-bjerget og dækker cirka 134 ha. Navnet knyttes til legenden om ridderen de Sterimberg, som i begyndelsen af 1200-tallet trak sig tilbage som eremit og dyrkede vin.

Jordbunden varierer mellem granit, glimmer, skifer, gnejs og runde aflejringssten. De røde vine skal indeholde mindst 85 procent Syrah og må suppleres med Marsanne og Roussanne. De hvide laves på Marsanne og Roussanne.

Røde Hermitage er mørke og strukturerede med solbær, hindbær, peber og vilde blomster, som med alder udvikler blomme, modne kirsebær, syltet frugt og læder. De hvide er gyldne, fede og aromatiske med blomster, vanilje og brændte mandler.

Cairanne AOC/AOP

Cairanne ligger i Vaucluse nær Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Området fik egen appellation i 2016 og dækker cirka 877 ha.

Produktionen er cirka 94 procent rødvin og 6 procent hvidvin. De røde skal have mindst 50 procent Grenache og mindst 20 procent Syrah og Mourvèdre. De hvide skal have mindst 30 procent Clairette, 20 procent Grenache Blanc og 20 procent Roussanne.

Clairette de Bellegarde AOC/AOP

Clairette de Bellegarde er et lille distrikt på cirka seks ha langs kanalen fra Rhône til Sète. Der produceres tørre hvidvine på Clairette Blanche.

Kølige vinde fra Camargue og Middelhavet samt sten, ler, sand og mergel i jordbunden giver liflige og aromatiske vine med god friskhed.

Clairette de Die AOC/AOP

Clairette de Die dyrkes på skråninger i 200-700 meters højde langs Drôme-floden. Appellationen omfatter cirka 1.404 ha og bruger Clairette Blanche og Muscat Blanc à Petits Grains.

Den traditionelle méthode ancestrale kræver mindst 75 procent Muscat. Vinen gæres naturligt på flaske uden sukkerlikør og har normalt 7-8 procent alkohol. Clairette de Die Brut laves på 100 procent Clairette efter en metode med andengæring på flaske.

Costières de Nîmes AOC/AOP

Costières de Nîmes ligger omkring Nîmes og Arles og dækker cirka 2.859 ha. Produktionen er cirka 43 procent rødvin, 48 procent rosévin og 9 procent hvidvin.

De røde laves på Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan og Cinsault. De hvide laves på Grenache Blanc, Roussanne, Marsanne, Clairette, Bourboulenc og Viognier.

Det varme klima modereres af La Camargue. De bedste marker har stenholdige aflejringer og rødt ler, som kaldes galets eller Gapans. Omkring 25 procent af vinmarkerne dyrkes økologisk.

Côteaux de Die AOC/AOP

Côteaux de Die er en lille appellation for stille hvidvine på 100 procent Clairette Blanche. Vinene er lysegyldne med æble, pære og kvæde samt balance mellem frugtsødme, syre og alkohol.

Grignan-les-Adhémar AOC/AOP

Grignan-les-Adhémar hed indtil 2010 Côteaux du Tricastin og ligger syd for Montélimar på Rhône-flodens venstre bred. De cirka 1.165 ha ligger mellem middelhavsklima og fastlandsklima.

Rødvinene udgør cirka 77 procent og laves på Syrah, Grenache, Carignan, Mourvèdre, Cinsault og Marselan. De hvide laves blandt andet på Roussanne, Marsanne, Bourboulenc, Clairette, Grenache Blanc og Viognier. Vinene er frugtige, elegante og umiddelbare.

Lubéron AOC/AOP

Lubéron fik egen appellation i 1988 og dækker cirka 3.130 ha i 36 kommuner. Området ligger mellem Middelhavet, Rhônedalen og Alperne og har store temperaturforskelle.

Rosévin udgør cirka 50 procent, rødvin 26 procent og hvidvin 24 procent. De hvide laves blandt andet på Vermentino, Grenache Blanc og Clairette. Kalk, mergel, sand, sandsten og kalkholdigt ler giver forskellige vinstile.

Ventoux AOC/AOP

Ventoux ligger ved foden af Mont Ventoux og dækker cirka 5.786 ha i 51 kommuner. Produktionen er cirka 54 procent rødvin, 41 procent rosévin og 6 procent hvidvin.

Rødvinene laves især på Grenache Noir, Syrah, Cinsault, Mourvèdre og Carignan. Det køligere klima ved bjerget giver aromatiske, friske og unge vine, mens de vestlige områder omkring Caromb, Bédoin og Mormoiron giver kraftigere vine.

Beaumes-de-Venise AOC/AOP

Beaumes-de-Venise producerer røde vine på Grenache, Syrah og andre Rhône-druer. Grenache skal udgøre mindst 50 procent, Syrah 25-50 procent og andre druer højst 10 procent.

Vinmarkerne ligger på skråninger ved Dentelles de Montmirail i 100-600 meters højde. Vinene er kraftige, krydrede og frugtige.

Châteauneuf-du-Pape AOC/AOP

Châteauneuf-du-Pape ligger på et plateau på Rhône-flodens venstre bred cirka 10 km nord for Avignon. Appellationen dækker cirka 3.132 ha i Châteauneuf-du-Pape og dele af Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues.

Rødvinene udgør cirka 93 procent af produktionen. De vigtigste druer er Grenache, Mourvèdre, Syrah og Cinsault. De hvide laves især på Grenache Blanc, Clairette, Roussanne og Bourboulenc. Lovgivningen tillader 13 druesorter, eller 14 hvis Grenache Blanc tælles særskilt.

Historie

Vindyrkningen går tilbage til romerne og muligvis gallerne. Munke dyrkede vin i området fra middelalderen, og i 1157 organiserede biskoppen af Avignon vindyrkningen i Châteauneuf. Området fik sit store historiske løft, da paverne etablerede sig i Avignon fra 1308.

Pave Clément V og især Johannes XXII udbyggede vinmarkerne omkring pavernes residens. Vinene blev først kaldt Vin du Pape og blev senere kendt som Châteauneuf-du-Pape. I århundreder blev vinene eksporteret til Italien og senere til England, Tyskland, USA og andre markeder.

Phylloxera ødelagde området i 1866. I begyndelsen af 1900-tallet førte overproduktion og forfalskninger til, at producenterne organiserede sig. Baron Le Roy de Boiseaumarié udarbejdede produktionsregler, som frivilligt blev vedtaget i 1923. Disse regler dannede senere grundlag for den franske AOC-lovgivning fra 1935-36.

Terroir og vinificering

De runde sten, galets, ligger over rødt ler, sand, kalk og dybere aflejringer. Stenene opsamler varme om dagen og afgiver den om natten. Vinstokkene kan sende rødder 15-20 meter ned efter vand.

Mistralen og cirka 2.800 solskinstimer giver et varmt, tørt klima, men tørke kan være en udfordring. Grenache er plantet på cirka 72 procent af arealet og giver fylde, sødme og varme, mens Syrah, Mourvèdre og andre druer bidrager med struktur, farve og lagringspotentiale.

Traditionel vinificering indebærer lang gæring, malolaktisk gæring og fadmodning. Moderne producenter arbejder ofte kortere og med mindre træ, hvilket giver lettere og mere saftige vine. De bedste klassiske vine kombinerer styrke, intensitet, syre og struktur.

Crémant de Die AOC/AOP

Crémant de Die blev indført i 1993 og laves efter metoden med andengæring på flaske. Vinen skal indeholde mindst 55 procent Clairette Blanche og mindst 10 procent Aligoté. Muscat må udgøre højst 10 procent.

Gigondas AOC/AOP

Gigondas ligger ved foden af Dentelles de Montmirail og dækker cirka 1.191 ha. Produktionen er 99 procent rødvin og 1 procent rosé.

Grenache må udgøre højst 50 procent, mens Mourvèdre skal udgøre mindst 15 procent. Syrah er også vigtig. Vinene er kraftige, krydrede og lagringsværdige og sammenlignes ofte med Châteauneuf-du-Pape.

Lirac AOC/AOP

Lirac ligger i Gard på Rhône-flodens højre bred og dækker cirka 854 ha. Appellationen producerer hvid-, rosé- og rødvine. Rødvinene udgør cirka 85 procent og har fået større betydning end tidligere.

Røde Lirac-vine har noter af blomme, mirabelle og anis samt god struktur. Hvidvinene er frugtagtige og bør drikkes unge, mens rosévinene har røde frugter, mandel og kirsebærsten.

Muscat de Beaumes-de-Venise AOC/AOP

Muscat de Beaumes-de-Venise er en Vin Doux Naturel på Muscat à Petits Grains Blanc og Noir. Druerne håndplukkes ved optimal modenhed og skal have mindst 252 g sukker pr. liter.

Vinene skal have mindst 15 procent alkohol og 100 g restsukker pr. liter. Farven kan være strågul, rosé eller purpurrød. Appellationen dækker cirka 305 ha.

Tavel AOC/AOP

Tavel ligger nordvest for Avignon og producerer udelukkende rosévin fra cirka 887 ha i Tavel-kommunen. Appellationen bruger blandt andet Grenache Noir, Cinsault, Clairette, Picpoul, Bourboulenc, Mourvèdre, Syrah, Carignan og Calitor.

Vinene har farver fra lys til mørkerød og aromaer af røde frugter, kirsebærsten og ristede mandler. De fleste drikkes unge.

Vacqueyras AOC/AOP

Vacqueyras ligger øst for Orange i kommunerne Vacqueyras og Sarrians og dækker cirka 1.474 ha. Produktionen består af cirka 94 procent rødvin, 1 procent rosé og 5 procent hvidvin.

Rødvinene skal indeholde mindst 50 procent Grenache og mindst 20 procent Mourvèdre, mens Grenache, Mourvèdre og Syrah tilsammen skal udgøre mindst 90 procent. Hvidvinene laves på Clairette, Grenache Blanc, Bourboulenc, Roussanne, Marsanne og Viognier.