Châteauneuf-du-Pape AOC/AOP
Sydrhône · Frankrig
Årgangsskala
| 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 96 | 96 |
85
E
|
94
E
|
96
T
|
92
E
|
94
T
|
98
E
|
93
T
|
87
E
|
88
E
|
92
E
|
88
R
|
98
E
|
93
E
|
86
R
|
98
E
|
92
R
|
95
T
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 | 99 | 98 | 97 | 96 | 95 | 94 | 93 | 92 | 91 | 90 | 89 | 88 | 87 | 86 | 85 | 84 | 83 | 82 | 81 | 80 | 79 | 78 | 76 | 75 | 71 | 70 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
88
R
|
90
I
|
58
C
|
96
E
|
92
R
|
90
R
|
98
R
|
82
C
|
82
C
|
90
T
|
86
C
|
85
C
|
78
C
|
65
C
|
95
R
|
94
R
|
88
C
|
60
C
|
78
C
|
88
C
|
72
C
|
87
C
|
70
C
|
88
C
|
77
C
|
88
C
|
97
C
|
75
C
|
60
C
|
82
C
|
88
C
|
Châteauneuf-du-Pape AOC/AOP
Châteauneuf-du-Pape ligger på et plateau på Rhône-flodens venstre bred cirka 10 km nord for Avignon. Appellationen dækker cirka 3.132 ha i Châteauneuf-du-Pape og dele af Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues.
Rødvinene udgør cirka 93 procent af produktionen. De vigtigste druer er Grenache, Mourvèdre, Syrah og Cinsault. De hvide laves især på Grenache Blanc, Clairette, Roussanne og Bourboulenc. Lovgivningen tillader 13 druesorter, eller 14 hvis Grenache Blanc tælles særskilt.
Historie
Vindyrkningen går tilbage til romerne og muligvis gallerne. Munke dyrkede vin i området fra middelalderen, og i 1157 organiserede biskoppen af Avignon vindyrkningen i Châteauneuf. Området fik sit store historiske løft, da paverne etablerede sig i Avignon fra 1308.
Pave Clément V og især Johannes XXII udbyggede vinmarkerne omkring pavernes residens. Vinene blev først kaldt Vin du Pape og blev senere kendt som Châteauneuf-du-Pape. I århundreder blev vinene eksporteret til Italien og senere til England, Tyskland, USA og andre markeder.
Phylloxera ødelagde området i 1866. I begyndelsen af 1900-tallet førte overproduktion og forfalskninger til, at producenterne organiserede sig. Baron Le Roy de Boiseaumarié udarbejdede produktionsregler, som frivilligt blev vedtaget i 1923. Disse regler dannede senere grundlag for den franske AOC-lovgivning fra 1935-36.
Terroir og vinificering
De runde sten, galets, ligger over rødt ler, sand, kalk og dybere aflejringer. Stenene opsamler varme om dagen og afgiver den om natten. Vinstokkene kan sende rødder 15-20 meter ned efter vand.
Mistralen og cirka 2.800 solskinstimer giver et varmt, tørt klima, men tørke kan være en udfordring. Grenache er plantet på cirka 72 procent af arealet og giver fylde, sødme og varme, mens Syrah, Mourvèdre og andre druer bidrager med struktur, farve og lagringspotentiale.
Traditionel vinificering indebærer lang gæring, malolaktisk gæring og fadmodning. Moderne producenter arbejder ofte kortere og med mindre træ, hvilket giver lettere og mere saftige vine. De bedste klassiske vine kombinerer styrke, intensitet, syre og struktur.
Overordnede regioner
Sydrhône
Cairanne AOC/AOP
Cairanne ligger i Vaucluse nær Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Området fik egen appellation i 2016 og dækker cirka 877 ha.
Produktionen er cirka 94 procent rødvin og 6 procent hvidvin. De røde skal have mindst 50 procent Grenache og mindst 20 procent Syrah og Mourvèdre. De hvide skal have mindst 30 procent Clairette, 20 procent Grenache Blanc og 20 procent Roussanne.
Clairette de Bellegarde AOC/AOP
Clairette de Bellegarde er et lille distrikt på cirka seks ha langs kanalen fra Rhône til Sète. Der produceres tørre hvidvine på Clairette Blanche.
Kølige vinde fra Camargue og Middelhavet samt sten, ler, sand og mergel i jordbunden giver liflige og aromatiske vine med god friskhed.
Clairette de Die AOC/AOP
Clairette de Die dyrkes på skråninger i 200-700 meters højde langs Drôme-floden. Appellationen omfatter cirka 1.404 ha og bruger Clairette Blanche og Muscat Blanc à Petits Grains.
Den traditionelle méthode ancestrale kræver mindst 75 procent Muscat. Vinen gæres naturligt på flaske uden sukkerlikør og har normalt 7-8 procent alkohol. Clairette de Die Brut laves på 100 procent Clairette efter en metode med andengæring på flaske.
Costières de Nîmes AOC/AOP
Costières de Nîmes ligger omkring Nîmes og Arles og dækker cirka 2.859 ha. Produktionen er cirka 43 procent rødvin, 48 procent rosévin og 9 procent hvidvin.
De røde laves på Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan og Cinsault. De hvide laves på Grenache Blanc, Roussanne, Marsanne, Clairette, Bourboulenc og Viognier.
Det varme klima modereres af La Camargue. De bedste marker har stenholdige aflejringer og rødt ler, som kaldes galets eller Gapans. Omkring 25 procent af vinmarkerne dyrkes økologisk.
Côteaux de Die AOC/AOP
Côteaux de Die er en lille appellation for stille hvidvine på 100 procent Clairette Blanche. Vinene er lysegyldne med æble, pære og kvæde samt balance mellem frugtsødme, syre og alkohol.
Grignan-les-Adhémar AOC/AOP
Grignan-les-Adhémar hed indtil 2010 Côteaux du Tricastin og ligger syd for Montélimar på Rhône-flodens venstre bred. De cirka 1.165 ha ligger mellem middelhavsklima og fastlandsklima.
Rødvinene udgør cirka 77 procent og laves på Syrah, Grenache, Carignan, Mourvèdre, Cinsault og Marselan. De hvide laves blandt andet på Roussanne, Marsanne, Bourboulenc, Clairette, Grenache Blanc og Viognier. Vinene er frugtige, elegante og umiddelbare.
Lubéron AOC/AOP
Lubéron fik egen appellation i 1988 og dækker cirka 3.130 ha i 36 kommuner. Området ligger mellem Middelhavet, Rhônedalen og Alperne og har store temperaturforskelle.
Rosévin udgør cirka 50 procent, rødvin 26 procent og hvidvin 24 procent. De hvide laves blandt andet på Vermentino, Grenache Blanc og Clairette. Kalk, mergel, sand, sandsten og kalkholdigt ler giver forskellige vinstile.
Ventoux AOC/AOP
Ventoux ligger ved foden af Mont Ventoux og dækker cirka 5.786 ha i 51 kommuner. Produktionen er cirka 54 procent rødvin, 41 procent rosévin og 6 procent hvidvin.
Rødvinene laves især på Grenache Noir, Syrah, Cinsault, Mourvèdre og Carignan. Det køligere klima ved bjerget giver aromatiske, friske og unge vine, mens de vestlige områder omkring Caromb, Bédoin og Mormoiron giver kraftigere vine.
Rhône
Rhône
Rhône var tidligere i Danmark næsten udelukkende forbundet med Châteauneuf-du-Pape. I dag er Rhône et af de franske områder, hvor udviklingen har været mest markant. Producenterne har fået øje på de mange forskellige terroirs, reduceret udbytterne, prioriteret druer som Syrah, Grenache og Cinsault og moderniseret vinifikationen.
Udviklingen har både løftet kvaliteten og fremmet mere bæredygtig vinproduktion. Den har også inspireret naboområder som Languedoc.
Fakta om Rhône
- Beplantet areal: cirka 67.628 ha (2019)
- Produktion: cirka 75 procent rødvin, 15 procent rosévin og 10 procent hvidvin
- 31 appellationer (AOC/AOP)
- Cirka 34 druesorter
- Cirka 6.000 ha dyrkes økologisk eller biodynamisk
Rhônedalen strækker sig cirka 200 km fra Vienne i nord til Avignon i syd og opdeles i to geografisk og vinmæssigt forskellige områder.
Nordrhône - overblik
Vinmarkerne ligger i en smal linje fra Seyssuel nord for Vienne til Valence. De stejle skråninger kræver terrasser og ofte manuelt arbejde. Klimaet er tempereret og kontinentalt, og syd- og sydvestvendte skråninger giver god soleksponering.
De vigtigste appellationer er Condrieu, Côte Rôtie, Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph, Cornas og Saint-Péray. Syrah dominerer rødvinene, mens Viognier, Marsanne og Roussanne er de vigtigste hvide druer.
Sydrhône - overblik
Syd for Montélimar bliver Rhônedalen bredere og strækker sig omkring Orange. Jordbunden varierer fra kalk, galets og granit til ler- og sandholdige jorde. Middelhavsklimaet giver lange, tørre somre, kraftige regnbyger og tørre vinde som Mistralen.
De vigtigste hvide druer er Marsanne, Roussanne, Bourboulenc, Clairette og Viognier. De vigtigste røde druer er Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault og Carignan.
På østsiden af Rhône ligger blandt andet Gigondas, Vacqueyras, Châteauneuf-du-Pape, Beaumes-de-Venise, Ventoux og Lubéron. På vestsiden ligger Lirac, Tavel og Costières de Nîmes.