Chablis
Bourgogne · Frankrig
Årgangsskala
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 94 | 96 | 96 | 94 | 96 | 95 | 94 | 94 | 95 | 94 | 95 | 90 | 95 | 94 | 96 | 95 | 91 | 91 | 91 | 95 |
Chablis-distriktet
Chablis er Bourgognes nordligste appellation og producerer tørre Chardonnay-vine. Det nordlige klima giver store årgangsforskelle. De 1er Cru-vine og især de syv Grand Cru-marker har mere struktur, fylde og lagringspotentiale.
Chablis dækker cirka 5.275 ha og står for en tredjedel af Bourgognes hvidvinsproduktion. Typiske vine er rene, elegante og mineralske.
Overordnede regioner
Bourgogne
Bourgogne
Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.
Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.
Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.
Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.
Det nordlige Bourgogne
Chablis ligger øst for Auxerre, cirka 120 km fra Beaune, og producerer tørre Chardonnay-vine. Côte d'Or strækker sig fra Dijon i nord til Chagny i syd og opdeles i Côte de Nuits og Côte de Beaune.
Côte de Nuits producerer hovedsageligt robuste og krydrede rødvine, mens Côte de Beaune både laver blødere rødvine og hvidvine i verdensklasse. På de højere skråninger ligger Hautes-Côtes de Nuits og Hautes-Côtes de Beaune, hvor vinene ofte kan købes til mere rimelige priser.
Det sydlige Bourgogne
Côte Chalonnaise ligger syd for Côte d'Or og byder på gode og mere overkommelige rød- og hvidvine fra blandt andet Rully, Mercurey, Givry og Montagny. Bouzeron har specialiseret sig i Aligoté, og Crémant de Bourgogne udgør en stor del af produktionen.
Mâconnais ligger omkring Mâcon og er kendt for appellationer som Mâcon-Chaintré, Pouilly-Fuissé og Saint-Véran. Beaujolais strækker sig fra det sydlige Mâcon til nord for Lyon og er kendt for Gamay-baserede rødvine.