Bordeaux

Tilbage til Regioner

Bordeaux

Frankrig

Årgangsskala

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
94 95 95 92 96 97 96 94 97 97 94 87 91 90 97 96 92 87 90 97

Bordeaux

Bordeaux er kendt for sine mange vindistrikter og utallige slotte, châteaux. Hvert slot har normalt én ejer og producerer ofte kun én eller to vine, hvilket gør området lettere at overskue end Bourgogne.

Druesammensætningen varierer mellem distrikterne og er oprindeligt valgt efter klima og jordbund. Traditionelt taler man om venstrebredden, hvor Cabernet Sauvignon dominerer, og højrebredden, hvor Merlot spiller hovedrollen, men Bordeaux kan mere præcist opdeles i tre naturlige zoner omkring Garonne/Gironde og Dordogne.

Området dækker cirka 110.000 ha og strækker sig 105 km fra nord til syd og 130 km fra øst til vest. Det giver store klimatiske, geografiske og geologiske forskelle og en produktion i alle pris- og kvalitetsniveauer.

Distrikterne i Bordeaux

  • Venstrebredden: Médoc, Haut-Médoc, Graves, Pessac-Léognan, Sauternes og Barsac.
  • Entre-deux-Mers: Området mellem Dordogne mod nord og Garonne mod syd.
  • Højrebredden: Blaye, Bourg, Fronsac, Pomerol og Saint-Émilion med satellitområder.

Bordeaux Blanc Doux AOC/AOP

Søde hvide Bordeaux-vine dækker cirka 1.178 ha. De laves hovedsageligt på Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Sémillon og Muscadelle. Restsukkeret skal være mindst 4 g/l, og udbyttet må højst være 65 hl/ha.

Bordeaux Blanc Sec AOC/AOP

Tørre hvide Bordeaux-vine dækker cirka 5.086 ha. De skal hovedsageligt laves på Sémillon, Sauvignon Blanc eller Sauvignon Gris og Muscadelle. Andre tilladte druer må højst udgøre 30 procent.

Restsukker må højst være 4 g/l, alkoholindholdet ligger mellem 10 og 13 procent, og udbyttet må højst være 65 hl/ha.

Bordeaux Clairet AOC/AOP

Bordeaux Clairet dækker cirka 541 ha. Farven er traditionelt mørkere end rosévinens, men stil og smag varierer efter producent og druesammensætning.

Bordeaux Rosé AOC/AOP

Bordeaux Rosé dækker cirka 3.651 ha og følger grundlæggende samme regler som de røde vine, men skal have mindst 11 procent alkohol. Vinene er ofte friske, aromatiske og frugtrige.

Bordeaux Supérieur Blanc Doux AOC/AOP

Denne appellation dækker kun cirka 49 ha. Vinene skal have mindst 11,5 procent alkohol, druerne skal indeholde mindst 212 g sukker pr. liter, og udbyttet må højst være 50 hl/ha.

Underordnede regioner

Bordeaux Rouge AOC/AOP

Bordeaux Rouge AOC/AOP

Bordeaux Rouge dækker cirka 35.000 ha. Udbyttet må højst være 55 hl/ha, og vinen skal have mindst 10 procent alkohol. Tilladte druer er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Carmenère, Côt/Malbec, Merlot og Petit Verdot.

Bordeaux Supérieur Rouge AOC/AOP

Bordeaux Supérieur Rouge AOC/AOP

Bordeaux Supérieur Rouge dækker cirka 12.363 ha. Udbyttet må højst være 50 hl/ha, og vinen skal have mindst 10,5 procent alkohol. Druesorterne er de samme som for Bordeaux Rouge.

Mange af vinene er slotsaftappede og giver ofte god valuta for pengene.

Côteaux Bourguignons AOC/AOP

Côteaux Bourguignons AOC/AOP

Côteaux Bourguignons blev indført i 2012 for hvide, rosé- og rødvine fra hele Bourgogne og Beaujolais. Appellationen erstattede Bourgogne Grand Ordinaire.

Hvidvinene må laves på Chardonnay, Aligoté, Melon, Pinot Blanc og Pinot Gris. Rosévinene kan laves på Gamay, Pinot Noir, César og Pinot Gris samt mindre mængder hvide druer. Rødvinene laves på Pinot Noir, Gamay og eventuelt César. Andre druer må højst udgøre 10 procent.

Crémant de Bordeaux AOC/AOP

Crémant de Bordeaux AOC/AOP

Crémant de Bordeaux erstattede Bordeaux Mousseux i 1990. Vinene fremstilles efter méthode traditionnelle i Bordeaux og skal have mindst ni måneders andengæring på flaske.

Crémant de Bordeaux Blanc

Hvide Crémant-vine laves blandt andet på Sémillon og Sauvignon Blanc samt røde druer vinificeret som hvide. De findes fra Extra Brut til Doux og har typisk blomster-, citrus-, hasselnødde- og brødnoter.

Crémant de Bordeaux Rosé

Rosévinene laves især på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot. De har typisk ribs-, kirsebær- og skovbærnoter og er tørre, friske og frugtrige.

Entre-deux-Mers AOC/AOP

Entre-deux-Mers

Entre-deux-Mers betyder mellem to vande og ligger mellem Dordogne og Garonne. Flodernes aflejringer af sand, graves og ler over kalk giver mange forskellige dyrkningsforhold.

Området producerer tørre, halvtørre og søde hvidvine samt rødvine under appellationer som Graves de Vayres, Cadillac, Loupiac, Sainte-Croix-du-Mont og Sainte-Foy.

Cadillac-Côtes de Bordeaux

Området langs Garonne producerer både tørre, halvsøde og søde hvidvine samt røde vine. Rødvinene sælges som Cadillac-Côtes de Bordeaux, mens Premières Côtes de Bordeaux og Cadillac bruges til de hvide.

Cadillac AOC/AOP

Cadillac producerer søde botrytis-vine på Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle fra cirka 180-200 ha. Druerne plukkes ad flere omgange på syd-, sydøst- eller østvendte skråninger nær floden.

Vinene har ofte akacieblomst, kaprifolie, vanilje, citrus og abrikos og udvikler med alder mere velour og dybde.

Cadillac-Côtes de Bordeaux Rouge AOC/AOP

Appellationen dækker cirka 1.100 ha og producerer rødvine på cirka 55 procent Merlot, 25 procent Cabernet Sauvignon, 15 procent Cabernet Franc og 5 procent Malbec.

Vinene er ofte friske, elegante, kødfulde og velouragtige og kan drikkes unge.

Côtes de Bordeaux Rouge AOC/AOP

Denne generelle appellation dækker røde blandingsvine fra Côtes de Bordeaux-områderne. Druesorterne er Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Malbec.

Premières Côtes de Bordeaux AOC/AOP

Appellationen er forbeholdt halvtørre eller halvsøde hvidvine med mindst 34 g restsukker pr. liter. De laves på Sémillon, Sauvignon Blanc eller Gris og Muscadelle og har ofte noter af blomster, citrus og gule frugter.

Entre-deux-Mers AOC/AOP

Appellationen gælder udelukkende tørre hvidvine fra cirka 1.620 ha. Vinene skal laves på mindst to druesorter og domineres normalt af Sémillon, Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris og Muscadelle.

Entre-deux-Mers Haut-Benauge og Bordeaux Haut-Benauge

De to appellationer ligger i det sydlige Entre-deux-Mers øst for Cadillac. Entre-deux-Mers Haut-Benauge er tør med under 4 g restsukker pr. liter og må laves på de samme druer som Entre-deux-Mers.

Bordeaux Haut-Benauge kan være tør eller sød, har lavere maksimalt udbytte og må kun laves på Sémillon, Sauvignon og Muscadelle.

Graves de Vayres AOC/AOP

Graves de Vayres ligger på Dordognes venstre bred nær Libourne. Appellationen producerer tørre og søde hvidvine samt rødvine.

  • Graves de Vayres Blanc Sec: Sémillon, Sauvignon Blanc/Gris og Muscadelle.
  • Graves de Vayres Blanc Doux: Søde hvidvine med samme druer.
  • Graves de Vayres Rouge: Primært Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, eventuelt Carmenère, Malbec og Petit Verdot.

Loupiac AOC/AOP

Loupiac ligger mellem Cadillac og Sainte-Croix-du-Mont på Garonnes højre bred og dækker cirka 340 ha. Det er et af Bordeaux' bedste områder for søde botrytis-vine uden for Sauternes.

Vinene laves på Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. De har ofte fedme, kompleksitet og struktur fra Sauternes kombineret med friskhed og finesse.

Saint-Macaire

Côtes de Bordeaux Saint-Macaire gælder for hvide vine fra cirka 65 ha. Der findes tre typer:

  • Blanc Sec: Højst 4 g restsukker pr. liter.
  • Blanc Moelleux: 34-45 g restsukker pr. liter.
  • Blanc Liquoreux: Mindst 45 g restsukker pr. liter og botrytis-dyrkede druer.

Vinene laves på Sémillon, Sauvignon Blanc/Gris og Muscadelle.

Sainte-Croix-du-Mont AOC/AOP

Sainte-Croix-du-Mont dækker cirka 450 ha og producerer søde botrytis-vine på Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Kalkholdige skaldyrsaflejringer i jordbunden giver vine, som ofte er charmerende, aromatiske og delikate.

Sainte-Foy-Côtes de Bordeaux

Sainte-Foy ligger i det nordøstlige Entre-deux-Mers ved grænsen til Bergerac. Siden 2016 har området været en del af Côtes de Bordeaux-samarbejdet.

  • Blanc Sec: Cirka 60 procent Sauvignon Blanc/Gris, 30 procent Sémillon og 10 procent Muscadelle.
  • Blanc Doux: Søde eller halvsøde vine på de samme druer, eventuelt med botrytis.
  • Rouge: Cirka 65 procent Merlot, 17 procent Cabernet Sauvignon, 15 procent Cabernet Franc og 3 procent Côt/Malbec.

De røde er klassiske, tørre og let krydrede, men den højere andel Merlot har gjort dem blødere og mere frugtrige.

Graves Rouge AOC/AOP

Graves regnes som et af Bordeaux' ældste vinområder. Navnet kommer fra graves, småsten af silicium blandet med ler mod nord og sand mod syd.

Distriktet ligger syd for Médoc og er cirka 50 km langt. De bedste marker ligger på høje eller skråninger med grusjord. Graves var med i den officielle klassifikation fra 1953 og 1959, hvor Château Haut-Brion også er klassificeret som 1er Grand Cru i 1855.

Tørre hvide Graves-vine produceres på cirka 749 ha på Sauvignon Blanc og Sémillon. De er ofte fyldige, harmoniske og delikate med akacie, grapefrugt, passionsfrugt og bivoks.

Graves Supérieures er søde hvidvine på Sauvignon Blanc og Sémillon fra cirka 153 ha. Typiske noter er pomerans, fersken, nektarin, mango og bivoks.

Røde Graves-vine produceres på cirka 2.528 ha og sammenlignes ofte med Médoc. De laves på Cabernet Sauvignon og Merlot og er ofte kraftige og ranke i ungdommen, men udvikler med alder aroma og harmoni.

Pessac-Léognan AOC/AOP

Pessac-Léognan AOC/AOP

Pessac-Léognan ligger i det nordlige Graves umiddelbart syd og sydvest for Bordeaux. Appellationen blev oprettet i 1987 og dækker både rødvine og tørre hvidvine.

De dybe graves-jorde og nærheden til Garonne giver god dræning og vandreserver. Rødvinene laves især på Cabernet Sauvignon og Merlot, mens hvidvinene laves på Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle. Château Haut-Brion, Carbonnieux, Bouscaut og Olivier ligger her.

Sauternes AOC/AOP

Sauternes AOC/AOP

Sauternes producerer søde botrytis-vine i kommunerne Preignac, Bommes, Sauternes og Fargues. Barsac må også bruge Sauternes-appellationen.

Appellationen dækker cirka 1.900 ha inklusive Barsac og producerer især på Sémillon, Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle. Sémillon giver velour og kompleksitet, mens Sauvignon giver syre og struktur.

De bedste vine er likøragtige, fede, aromatiske og lagringsværdige i 20-50 år eller mere. Kendte slotte er Château d'Yquem, Suduiraut, Rieussec og La Tour Blanche.

1855-klassifikationen i Sauternes

  • Premier Cru Supérieur: Château d'Yquem.
  • Premiers Crus: La Tour Blanche, Lafaurie-Peyraguey, Clos Haut-Peyraguey, de Rayne-Vigneau, Suduiraut, Coutet, Climens, Guiraud, Rieussec, Rabaud-Promis og Sigalas-Rabaud.
  • Seconds Crus: de Myrat, Doisy-Daëne, Doisy-Dubroca, Doisy-Védrines, d'Arches, Filhot, Broustet, Nairac, Caillou, Suau, de Malle, Romer du Hayot, Romer, Lamothe og Lamothe-Guignard.
Left Bank Bordeaux

Venstrebredden

På venstrebredden af Garonne, som længere mod Atlanterhavet kaldes Gironde, ligger Médoc og Haut-Médoc nord for Bordeaux. Her findes Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe samt mange slotte fra 1855-klassifikationen.

Médoc-vinene er kraftige, strukturerede og lagringsværdige. Cabernet Sauvignon dominerer, mens Merlot giver rundhed og finesse.

Sydøst for Bordeaux ligger Graves og Pessac-Léognan. Graves er kendt for grusjord og producerer både rødvine og nogle af Bordeaux' bedste tørre hvidvine. Sauternes ligger i det sydlige Graves og er berømt for søde botrytis-vine.

Moulis-en-Médoc AOC/AOP

Moulis-en-Médoc ligger mellem Saint-Julien og Margaux og dækker cirka 610 ha. Jordbunden består af ler, graves og kalk.

Merlot dominerer sammen med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Vinene er kraftigere og mere tanninrige end Listrac, men moderne producenter har gjort dem mere harmoniske og tilgængelige.

Haut-Médoc

Médoc og Haut-Médoc AOC/AOP

Médoc-halvøen blev først for alvor taget i brug til vindyrkning omkring år 1600, efter at hollandske specialister havde drænet sumpene og skovene langs Gironde var blevet ryddet.

Médoc ligger nord for Saint-Seurin, mens Haut-Médoc ligger sydpå og længere op ad floden. Det milde klima og grusbankerne over leret giver lange vækstsæsoner og langsom modning.

Haut-Médoc dækker cirka 4.320 ha med omkring 300 producenter, mens det nordlige Médoc dækker cirka 5.560 ha med cirka 440 producenter.

Listrac-Médoc AOC/AOP

Listrac-Médoc AOC/AOP

Listrac-Médoc ligger i baglandet mellem Saint-Julien og Margaux og kaldes ofte Médoc-taget, fordi det er områdets højest beliggende distrikt, op til cirka 43 meter.

Appellationen dækker cirka 787 ha. Cabernet Sauvignon trives på graves, mens Merlot giver rundhed og frugt på kalkholdige jorde. Vinene er i dag mere delikate og tilgængelige end tidligere.

Margaux AOC/AOP

Margaux AOC/AOP

Margaux er det sydligste af Haut-Médocs store kommunedistrikter. Appellationen dækker cirka 1.530 ha i Margaux, Cantenac, Soussans, Labarde og Arsac.

De mange typer graves og den gode dræning giver lange, dybe rødder. Cabernet Sauvignon dominerer sammen med Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Vinene er kendt for finesse, race, blødhed og lagringspotentiale.

Médoc

Médoc og Haut-Médoc AOC/AOP

Médoc-halvøen blev først for alvor taget i brug til vindyrkning omkring år 1600, efter at hollandske specialister havde drænet sumpene og skovene langs Gironde var blevet ryddet.

Médoc ligger nord for Saint-Seurin, mens Haut-Médoc ligger sydpå og længere op ad floden. Det milde klima og grusbankerne over leret giver lange vækstsæsoner og langsom modning.

Haut-Médoc dækker cirka 4.320 ha med omkring 300 producenter, mens det nordlige Médoc dækker cirka 5.560 ha med cirka 440 producenter.

Pauillac AOC/AOP

Pauillac AOC/AOP

Pauillac ligger mellem Saint-Julien og Saint-Estèphe og dækker cirka 1.213 ha. Området har 54 producenter, heraf 18 Crus Classés, inklusive tre af de fire klassificerede 1er Crus.

Vinene er kraftige, tanninrige og strukturerede med Cabernet Sauvignon som hoveddrue. De udvikler ofte solbær, lakrids, cedertræ, tobak og vanilje.

Saint-Estèphe AOC/AOP

Saint-Estèphe AOC/AOP

Saint-Estèphe ligger tæt ved Girondes udløb og har mere lerholdig jord end distrikterne længere sydpå. Vinene er mørke, kraftige, krydrede og tanninholdige, men udvikler med alder blødhed og finesse.

Appellationen dækker cirka 1.229 ha. Cabernet Sauvignon udgør cirka 49 procent af beplantningen og Merlot cirka 43 procent. Her ligger slotte som Cos d'Estournel, Montrose, Calon Ségur, Lafon-Rochet og Cos Labory.

Saint-Julien AOC/AOP

Saint-Julien AOC/AOP

Saint-Julien ligger syd for Pauillac og dækker cirka 910 ha. Den ensartede grusjord med kalk og ler giver god dræning og fremragende dyrkningsforhold.

Distriktet har 11 Grand Crus Classés. Vinene er aromatiske, saftige og delikate, men stilen varierer efter vinmarkernes afstand til floden og deres placering i kommunen.

Right Bank Bordeaux

Blaye-området

Blaye ligger på den nordlige bred af Gironde over for Margaux. De bedste røde vine kommer fra kalk- og lerholdige jorde, hvor Merlot dominerer. Hvidvinene laves især på Sauvignon Blanc, Sémillon, Muscadelle, Ugni Blanc og Colombard.

Blaye AOC/AOP

Blaye AOC/AOP er forbeholdt rødvine fra cirka 37 ha og produceres på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Petit Verdot og Merlot.

Blaye-Côtes de Bordeaux AOC/AOP

Appellationen blev indført i 2008 og dækker cirka 5.213 ha rødvin og cirka 300 ha tør hvidvin. Rødvinene er ofte Merlot-dominerede, frugtige og velouragtige, mens de hvide er sprøde og citrusprægede.

Bourg-området

Bourg eller Côtes de Bourg ligger ved sammenløbet af Dordogne og Garonne nord for Bordeaux. Området dækker cirka 3.400 ha og er et godt sted at finde spændende petits châteaux.

Rødvinene domineres af Merlot, Cabernet Sauvignon, Malbec og Cabernet Franc. De har ofte større lagringspotentiale end Blaye-vine. Hvidvinene er en lille del af produktionen.

Lalande-de-Pomerol AOC/AOP

Lalande-de-Pomerol AOC/AOP

Lalande-de-Pomerol ligger nord for Pomerol og dækker cirka 1.150 ha. Merlot dominerer sammen med Cabernet Franc og lidt Cabernet Sauvignon og Malbec.

De bedste vine kan minde om Pomerol, men er generelt lettere og hurtigere modnende og udgør et prisvenligt alternativ.

Libournais

Libournais

Libournais har ingen egen appellation, men omfatter historisk og geografisk Fronsac, Pomerol og Saint-Émilion. Området har mange små og mellemstore producenter, hvilket giver store kvalitetsforskelle.

Merlot dominerer ofte med en mindre andel Cabernet Sauvignon eller Cabernet Franc.

Fronsac AOC/AOP

Fronsac og Canon Fronsac AOC/AOP

Fronsac ligger nordvest for Libourne og har en lang vintradition. Fronsac dækker syv kommuner og cirka 800 ha, mens Canon Fronsac dækker Fronsac og Saint-Michel-de-Fronsac med cirka 250 ha.

Vinene er hovedsageligt lavet på Merlot, suppleret med Cabernet Franc, Malbec og Cabernet Sauvignon. De er kraftige, krydrede og strukturerede og kan lagres fem til ti år.

Pomerol AOC/AOP

Pomerol AOC/AOP

Pomerol ligger nordøst for Libourne på terrasser over floden Isle og dækker cirka 800 ha. Merlot udgør cirka 80 procent, Cabernet Franc 15 procent og Cabernet Sauvignon cirka 5 procent.

Jordbunden varierer mellem ler, graves, sand, grus og jernholdige lag. Vinene er kendt for at kombinere frugt, fylde, finesse og kompleksitet. Château Pétrus, La Conseillante, Vieux Château Certan og Le Pin er blandt de berømte ejendomme.

Saint-Émilion

Saint-Émilion AOC/AOP og Saint-Émilion Grand Cru

Saint-Émilion ligger på Dordognes højre bred og omfatter ni kommuner omkring middelalderbyen Saint-Émilion. Saint-Émilion og Saint-Émilion Grand Cru dækker cirka 5.450 ha og omkring 700 producenter.

Kalksten, ler, sand og aflejringer giver gode forhold for Merlot, som dominerer. Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Malbec bidrager med struktur. Den seneste klassifikation af Grands Crus Classés stammer fra 2022.

Saint-Émilions satellitkommuner

  • Lussac-Saint-Émilion: Cirka 1.450 ha. Merlot dominerer, og vinene er frugtige, bløde og strukturerede.
  • Puisseguin-Saint-Émilion: Cirka 730 ha. Kalk, ler og sand giver mørke, fyldige og velouragtige vine.
  • Montagne-Saint-Émilion: Cirka 1.600 ha. Vinene er bløde, frugtige og hurtigt modnende.
  • Saint-Georges-Saint-Émilion: Cirka 195 ha. Området er i dag indlemmet i Montagne-Saint-Émilion, men vinene er mørke, kødfulde og strukturerede.