Aglianico
Druetype: Blå Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Syditaliens store undervurderede drue. Kraftig tannin, høj syre og et lagringspotentiale der måler sig med Norditaliens bedste.
- Menes at have græske rødder, muligvis introduceret af græske kolonister for over 2.500 år siden
- Navnet er sandsynligvis en forvanskning af "Hellenico" (græsk)
- Blev omtalt med stor respekt af romerske forfattere som Plinius den Ældre og Columella
- Topappellationer: Aglianico del Vulture (Basilicata, vulkansk jord) og Taurasi (Campanien)
- Sen sort - høstes typisk i oktober, blandt de seneste i hele Italien
Oprindelse og historie
Aglianico menes at have græske rødder, muligvis introduceret af græske kolonister til Magna Graecia for over 2.500 år siden - navnet er sandsynligvis en forvanskning af "Hellenico" (græsk). Druen har været dyrket i det sydlige Italien siden antikken og var vidt udbredt i Romerriget; de romerske forfattere Plinius den Ældre og Columella omtalte vine fra Campanien med stor respekt. I det 20. århundrede led Aglianico under det syditalienske vinlandskabs generelle image-problem med høj produktion, bulkvin og eksport nordpå som anonym kupagevin. Først fra 1990'erne begyndte en ny generation af producenter at behandle druen med den alvor, den fortjener.
Klima og geografi
Aglianico er en sen sort, der kræver en lang vækstperiode og varme for at nå fysiologisk modenhed - den modner typisk i oktober. Dette sene høsttidspunkt er en fordel i det syditalienske klima, fordi druerne kan bygge kompleksitet og beholde syre i de køligere efterårsnætter, mens sommerens varme allerede er aftaget. Druen trives bedst på vulkansk og mineralrig jord i højtliggende marker - den vulkanske tuf- og askejord i Monte Vulture (Basilicata) og Taurasino-bjergene (Campanien) giver dræning, mineralitet og termisk variation, der bevarer syren. Dyrket på hedere, lavere beliggende slettejord mister Aglianico sin elegance og bliver flad og alkoholtung.
Smag og stil
Farve og udseende
Mørk granatæblefarvning, der bevarer god intensitet med alderen. Dyb og uigennemsigtig i ungdommen, med langsom udvikling mod tegl-/granatrøde nuancer ved lagring.
Duft og aroma
Unge Aglianico-vine viser mørke kirsebær, blommer, tjære, røg og lakrids. Med lagring udvikles læder, tobak, tørrede violer og en karakteristisk jordbundsmineralitet. Duften er intens og kompakt i ungdommen, men åbner sig gradvist mod mere komplekse, animalske og jordagtige nuancer efter 8-10 år.
Smag og eftersmag
Aglianico er ikke en drue for dem, der søger lethed og umiddelbar tilgængelighed. Unge vine er tætte, tanninrige og syrlige - de kræver tid. En karakteristisk skarp, jernholdig syre holder vinen levende i årtier, kombineret med kraftig, men finkornet tannin, der integreres smukt med tiden. Kroppen er fuld og koncentreret, med en lang, intens eftersmag, der bliver mere raffineret og lagdelt ved modning.
Samlet kvalitet og potentiale
Et godt eksempel fra Taurasi eller Aglianico del Vulture Riserva bør ideelt set ligge 8-15 år fra høsten, før det åbner sig ordentligt. En ung Taurasi Riserva, der drikkes ved frigivelse, smager hård og kantet, mens den samme flaske ti år senere kan være sensationel. Druen kræver tålmodighed, men belønner den med et lagringspotentiale, der måler sig med Norditaliens bedste røde (Barolo, Barbaresco).
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med dyb farveintensitet; farven er granat, med udvikling mod tawny ved lagring.
Duft: Ren, høj intensitet. Aroma-eksemplerne er mørke kirsebær, blommer, tjære, røg og lakrids; med udvikling læder, tobak, tørrede violer og jordbund. Ingen til betydelig udvikling.
Smag: Tør, høj syre, høj tannin, fyldig krop, høj smagsintensitet med samme aromaer som duften. Medium(+) til høj alkohol. Lang eftersmag.
Konklusion: Meget god til fremragende kvalitet ved lavt udbytte og lang modning. Drikkeklar efter 8-15 år; gode Taurasi- og Aglianico del Vulture-vine kan lagre endnu længere. Serveres ved 16-18°C til lam og kraftige kødretter.
Aglianico og mad
Aglianicos kraftige tannin og syre gør den ideel til fyldige kødretter som lammesteg, vildt og modne, hårde oste. Klassisk parres den med syditaliensk mad som ragù af oksekød, grillet lam med rosmarin eller retter med tørrede tomater og oliven. Ung Aglianico kan med fordel dekanteres længe før servering for at mildne den markante tannin.
Aglianico i verden
| Region | Appellation | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Campanien | Taurasi DOCG | Struktureret, lagringsdygtig, kompleks - Syditaliens mest prestigefyldte røde | 5/5 |
| Basilicata | Aglianico del Vulture DOC/DOCG | Mineralsk, røgfyldt, vulkansk karakter, ofte mere elegant end Taurasi | 5/5 |
| Molise | Biferno DOC | Lettere stil, drikkes yngre | 3/5 |
| Apulien | Diverse DOC | Kupagevin, sjældent solosort | 2/5 |