Carmenère

Navnet Carmenère kommer af det franske "carmin" (karminrød/karmoisinrød), som beskriver den rødlige farve, druens blade får om efteråret. DNA-analyser fra Montpellier-Vinuniversitet viser, at druen er en krydsning mellem Gros Cabernet og Cabernet Franc, hvilket gør den beslægtet med blandt andre Merlot, som den ofte er blevet forvekslet med. Carmenère var meget udbredt i Bordeaux (Médoc, Graves) i begyndelsen af 1700-tallet og var sammen med Cabernet Franc og Malbec hovedbestanddelen i nogle af områdets største vine, men forsvandt senere pga. dårlig frugtsætning, lavt udbytte og hård medfart fra phylloxera. Chilenske vinavlere havde importeret Bordeaux-stiklinger allerede i 1850'erne, før phylloxera ramte Europa, og plantede dem uden præcist at holde styr på druesorterne - i årtier troede man, at de mange marker var Merlot. I 1994 identificerede den franske ampelograf Jean-Michel Boursiquot ved DNA-analyse, at store dele af det, der blev kaldt "Merlot" i Chile, faktisk var Carmenère - en opdagelse der gjorde Carmenère til Chiles nationale signaturdrue.

Carmenère har sen knopskydning og er en ret uberegnelig druesort - stærk, men ikke særlig udbytterig på de nederste grene, hvorfor den bør beskæres højt. Den er følsom over for klimatiske svingninger og klarer sig ikke godt i kølige områder eller på rig undergrund, samt er modtagelig for gråskimmel og følsom for tørke. Den modner meget sent, 7-10 dage efter Merlot i milde klimaer, men helt op til 3-4 uger efter Merlot i Chile. I Bordeaux' kølige klima nåede den sjældent fuld modenhed, mens Chiles varme, tørre klima giver den den lange sæson, den har brug for. Høstes den for tidligt, dominerer grønne, urteagtige noter fra umodne pyrazin-forbindelser; høstes den for sent, mister den friskhed og syre.