Carignan

Carignan menes at stamme fra Spanien, mere præcist Aragonien, hvor der findes en DO og en landsby ved navn Cariñena. Den var engang en fast ingrediens i de røde Rioja-vine under navnet Mazuelo, og blev derfra udbredt til Sardinien og siden hele Middelhavsområdet (Italien, Frankrig, Algeriet) og oversøiske områder. Druens historiske popularitet skyldtes primært, at den kunne producere helt op til 200 hl/ha og var velegnet til at give farve i blandinger. I 1988 var Carignan Frankrigs mest udbredte druesort med 167.000 hektar, men kæmpe EU-støtteprogrammer motiverede franske vinbønder til at rive vinstokke op for at mindske "vinsøen", og arealet er siden reduceret til omkring 95.000 ha i 2000. Både i Languedoc og i Priorat i Spanien har druen dog fået en ægte renæssance, især fra gamle, lavtydende vinstokke.

Carignan skyder og modner ret sent, er ret frodig og produktiv, men enormt følsom over for oidium og skimmelsvampe på blade og klaser, samt følsom over for meldug, insekter og drueorme - hvilket giver udfordringer i økologisk produktion. Den tåler dårligt mangel på kalium og dyrkes typisk med gobelet-beskæring (buskvinstokke), hvor de mange, tætte klaser ofte kræver håndplukning. Udbyttet varierer ekstremt efter dyrkningsforhold og vinstokkens alder - ved højt udbytte er kvaliteten lav, mens dyrkning på skråninger med lavt udbytte og gamle vinstokke giver markant bedre resultater.