Roussanne
Druetype: Grøn Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Rhônes mest aromatiske hvide drue. Florale noter, urter og honning. Krævende i marken, belønnende i glasset.
- Navnet kommer af druens rustbrune ("roux" på fransk) farve ved fuld modenhed
- Stammer fra Nordrhône, formentlig omkring Montélimar i Drôme
- Mere aromatisk, syreholdig og krævende at dyrke end Marsanne, som den traditionelt blandes med
- Tilladt i Châteauneuf-du-Pape (i modsætning til Marsanne) - ofte over 80% i hvide udgaver
- Sårbar over for meldug, tørke og vind - et dårligt år kan koste halvdelen af høsten
Oprindelse og historie
Roussanne stammer sandsynligvis fra Nordrhône, mere præcist fra området omkring byen Montélimar i Drôme-departementet. Navnet kommer af druens rustbrune-orange farve ("roux" på fransk) ved fuld modning. Den har i århundreder været udbredt i Crozes-Hermitage, Hermitage, Saint-Joseph og St. Péray, hvor den traditionelt blandes med den nemmere Marsanne, men blev i det 20. århundrede næsten fortrængt af netop Marsanne, da Roussanne er langt mere sårbar over for meldug, tørke og vind. Fra 1990'erne begyndte en ny generation af Rhône-producenter, blandt andre Jean-Louis Chave og Michel Chapoutier i Hermitage samt Château de Beaucastel i Châteauneuf-du-Pape, at genopdage druens potentiale og vise, at den - når behandlet med omhu - giver en kompleksitet, Marsanne aldrig opnår alene.
Klima og geografi
Roussannes knopskydning foregår ret sent, men den modner i normalperioden (midt i september i Rhône). Den trives bedst på varme, stenrige, fattige og veldrænede skråninger, især på sand- og kalkstensholdig undergrund. Den kræver mere varme end Marsanne og modner senere, men for høje temperaturer fjerner den aromatiske finesse, der er sortens raison d'être - hvilket gør den vanskelig i Nordrhône, men bedre egnet til Sydrhône og Languedoc. Granit og gnejs i Nordrhône giver de mest mineralske og lagringsdygtige vine, mens galetsten i Châteauneuf giver bredere, mere krydrede versioner. Druen laver lange grene, som bør bindes på tråde, da de ikke tåler vind, og er ret modtagelig for oidium, gråskimmel og mider.
Smag og stil
Farve og udseende
Flot gylden, orange, senere næsten brun-rustagtig farve ved fuldmodning - druens signaturfarve, som også har givet den navn. Klar med god intensitet.
Duft og aroma
Roussannes aromaprofil er unik blandt hvide druer: florale noter som iris og kaprifolium, urter (grøn te, hø, urtete), abrikos og en fin krydderitone - en nærmest parfumeret elegance, ingen anden Rhône-drue matcher. I varmere områder tilføjes akacieblomster, ferskner, pærer og honning. Med alderen udvikler den hasselnødder, bivoks og tørrede urter, en transformation der kan minde om god moden Chenin Blanc.
Smag og eftersmag
Meget delikat og charmerende med stor kompleksitet, sarte blomsternuancer og en syre, der er højere end Marsannes - dette giver bedre struktur og lagringspotentiale. Kroppen er medium, frugtkødet ikke særlig saftigt, hvilket bidrager til en koncentreret, intens smagsoplevelse. I blanding med Marsanne bidrager Roussanne med aroma og syrestruktur, mens Marsanne tilfører krop og voksagtig tekstur. Man skal passe på ikke at høste for sent, da druen så giver tunge, alkoholrige vine uden finesse.
Samlet kvalitet og potentiale
De bedste rene Roussanne-vine fra Hermitage (som Jean-Louis Chaves hvide) eller Châteauneuf-du-Pape (Château de Beaucastels Roussanne Vieilles Vignes) kan lagres 15-20 år og udvikler honning, nødder og en voksagtig dybde. Simplere udgaver fra Languedoc eller Sydrhône bør derimod drikkes inden for 3-6 år, mens den florale friskhed er intakt.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med medium til dyb farveintensitet; farven er guld til rav, med udvikling mod brun.
Duft: Ren, medium(+) til høj intensitet. Aroma-eksemplerne er iris, kaprifolium, grøn te, urtete, abrikos, hasselnød, bivoks og tørrede urter. Ingen til betydelig udvikling.
Smag: Tør, medium(+) syre, ingen tannin, medium til fyldig krop, medium(+) smagsintensitet. Medium(+) til høj alkohol. Medium til lang eftersmag.
Konklusion: Meget god til fremragende kvalitet, bedst fra Hermitage og Châteauneuf-du-Pape. Simple vine drikkeklar efter 2-4 år; de bedste kan lagre 15-20 år. Serveres ved 11-13°C til fjerkræ, svampe og trøffel.
Roussanne og mad
Roussannes florale, urteagtige karakter og gode syre gør den velegnet til hvidt kød med lyse saucer, fjerkræ med krydderurter og fyldigere fiskeretter. De ældre, mere honningprægede udgaver fra Hermitage eller Châteauneuf-du-Pape kan sagtens følge retter med svampe, trøffel eller modne oste.
Roussanne i verden
| Region | Appellation | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Hermitage / Châteauneuf-du-Pape | Blandet med Marsanne (Nord) eller solo/dominant (Syd) | Florale, komplekse, lagringsdygtige vine | 5/5 |
| Saint-Joseph / St. Péray | Blandet med Marsanne, også til mousserende (St. Péray) | Elegante, aromatiske udgaver | 4/5 |
| Savoie (som Bergeron) | Ofte som enkelt druesort | Florale, friske alpine udgaver | 3/5 |
| Languedoc / Provence | Tilskud til Clairette og Bourboulenc | Giver aroma og finesse til blandinger | 3/5 |
| Californien / Australien (Victoria) | Enkeltdruevine eller blend, ofte forvekslet med Viognier | Voksende kvalitet i køligere lokaliteter | 3/5 |