Marsanne
Druetype: Grøn Synonymer: Ermitage Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Nordrhônes robuste hvide sort. Fyldig og voksagtig med lav syre. Diskret som ung, overraskende kompleks med lagring.
- Stammer fra Nordrhône, sandsynligvis omkring byen Tain-l'Hermitage, hvorfra synonymet Ermitage kommer
- Meget frodig og udbytterig - lettere at dyrke end den lunefulde Roussanne, som den traditionelt blandes med
- Klassisk i Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og St. Péray
- Ikke tilladt i Châteauneuf-du-Pape, i modsætning til Roussanne
- Verdens ældste levende Marsanne-stokke findes hos Tahbilk i Australiens Nagambie Lakes, plantet i 1927
Oprindelse og historie
Marsanne stammer, som Roussanne, sandsynligvis fra Nordrhône og mere præcist fra området omkring byen Tain-l'Hermitage, hvilket muligvis forklarer synonymet Ermitage. Den har i århundreder været udbredt i Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og St. Péray, hvor den traditionelt blandes med Roussanne. Marsannes store frodighed og pålidelige udbytte har historisk gjort den til den dominerende hvide sort i Nordrhône - simpelthen fordi den er lettere at dyrke end den mere sygdomsfølsomme Roussanne. I det 19. århundrede bragte franske immigranter druen til Australien, hvor den fandt et nyt hjem i Victoria; det historiske vinhus Tahbilk plantede Marsanne i Nagambie Lakes i 1927, og disse stokke producerer i dag verdens ældste levende Marsanne-vin.
Klima og geografi
Marsannes knopskydning foregår sent, men modningscyklussen er forholdsvis kort, så druerne er normalt fuldmodne allerede fra midt i september. Den trives bedst på fattige, stenrige jordbunde som i det nordlige Rhône, hvor granit og kalksten giver de mest mineraldrevne vine, mens lerjord giver tungere, mere diffuse resultater. Druen er en varmekrævende sort, der hurtigt kan miste sin syre i varme årgange - dens akilleshæl - og laver lange grene, som bør bindes stramt, da de ikke tåler vind. Den er ret modtagelig for oidium, gråskimmel og diverse mider.
Smag og stil
Farve og udseende
Medium til dyb gylden farve, som med lagring udvikler en flot ravgylden dybde. Klar, med tiltagende intensitet ved modning.
Duft og aroma
Unge Marsanne-vine er ofte diskrete, med noter af akacieblomst, hvide blomster og citrus. Med 5-10 års lagring forandrer duften sig dramatisk til en gylden, honningagtig dybde med mandel, kvæde, tørrede abrikoser, bivoks og hasselnød - druen er faktisk mere interessant efter lagring end som ung. I varmt klima (Languedoc, dele af Australien) er duften bredere og mere tropisk-frodig; i det køligere Nordrhône er den mere tilbageholdt og mineralsk i ungdommen.
Smag og eftersmag
Kraftig, voksagtig, næsten olieret tekstur er druens varemærke, med lav tannin og typisk høj alkohol (13,5-14,5%). Syren er naturligt lav, hvilket giver bredde og fylde, men også en risiko for oxidering og fladhed, hvis druen dyrkes for varmt eller høstes for sent. I Hermitage-blandinger bidrager Marsanne med krop og voksagtig tekstur, mens Roussanne tilfører aroma og syrestruktur. Eftersmagen er kort i unge, simple udgaver, men lang og kompleks i de bedste, lagrede hvide Hermitage-vine.
Samlet kvalitet og potentiale
Marsanne er en drue, der belønner tålmodighed - den kan virke kedelig og lidt flad som ung, men de bedste hvide Hermitage-vine (fra producenter som Jean-Louis Chave og Chapoutier) kan lagres 20-30 år og udvikle bemærkelsesværdig kompleksitet. Simplere udgaver fra Crozes-Hermitage, Saint-Joseph eller Languedoc bør derimod drikkes inden for 2-5 år, mens frugten stadig er frisk.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med medium til dyb farveintensitet; farven er guld til rav ved lagring.
Duft: Ren, lav (ung) til høj (moden) intensitet. Aroma-eksemplerne er akacieblomst og citrus i ungdommen; med lagring mandel, kvæde, tørret abrikos, bivoks og hasselnød. Betydelig udvikling ved 5-10 års lagring.
Smag: Tør, lav syre, ingen tannin, fyldig og voksagtig krop, medium til høj smagsintensitet med samme aromaer som duften. Medium(+) til høj alkohol. Kort (ung) til lang (moden) eftersmag.
Konklusion: God til fremragende kvalitet (bedst i hvid Hermitage). Simple udgaver drikkeklar med et drikkevindue på 2-5 år; de bedste hvide Hermitage-vine kan lagre 20-30 år. Serveres ved 11-13°C til hummer og hvidt kød i cremet sauce.
Marsanne og mad
Marsannes fyldige, voksagtige tekstur gør den velegnet til hvidt kød i cremet sauce, hummer eller fisk med rig smør-/cremesauce. De ældre, lagrede hvide Hermitage-vine kan med fordel parres med svampe- eller trøffelretter, mens de lettere udgaver fra Crozes-Hermitage eller Saint-Joseph fungerer godt til grillet fisk eller kylling.
Marsanne i verden
| Region | Appellation | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Hermitage | Blandet med Roussanne, mineralsk, voksagtig, lagringsdygtig | 5/5 | |
| Crozes-Hermitage | Frisk, blomsteragtig, tidlig drikke - mere tilgængelig | 3/5 | |
| Saint-Joseph | Let, citrus, blomsterpræget - typisk domineret af Marsanne | 3/5 | |
| Nagambie Lakes, Australien | Frodig, tropisk, cremet - verdens ældste Marsanne-stokke hos Tahbilk | 4/5 | |
| Languedoc | Fyldig, krydret, blød - ofte i blend med Roussanne og Viognier | 2/5 |