Sangiovese
Druetype: Blå Synonymer: Brunello, Morellino Kilder: Østjysk Vinforsyning, Vinlex.dk
Sjælen i Chianti og Brunello. Italiens mest plantede rødvinsdrue. Høj syre, fast tannin og enorm stilistisk variation.
- Navnet tolkes ofte som "Sanghis Jovis" (Jupiters blod), muligvis navngivet af romerne
- DNA-analyser (2004) viser oprindelse i en krydsning mellem Calabrese di Montenuovo og Ciliegiolo
- Findes i 58 italienske provinser med ca. 14 forskellige kloner - deler popularitet med Barbera som Italiens mest udbredte drue
- Rygraden i Chianti, Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano og Morellino di Scansano
- Biondi-Santi-familien isolerede Sangiovese Grosso-klonen (Brunello) i 1888
Oprindelse og historie
Sangiovese siges at være blevet "tæmmet" fra sin vildform af etruskerne omkring Firenze og skulle allerede have været brugt af romerne, som måske navngav den efter "Sanghis Jovis" (Jupiters blod). DNA-analyser fra 2004 viste, at den er opstået i Italien ved en krydsning mellem Calabrese di Montenuovo (stammoder, stadig fundet i Calabrien) og Ciliegiolo (stamfader, mest kendt fra Toscana) - selvom nyere analyser antyder, at forholdet kan være omvendt. Druen blev første gang nævnt i 1590 af Giovanvettorio Soderini under navnet "Sangiogheto". I 1906 opdelte G. Molon druen i to familier: Sangiovese Grosso (den bedste, omfattende Brunello og Prugnolo Gentile) og Sangiovese Piccolo (mest udbredt i dag, men mindre intens). Biondi-Santi-familien isolerede Sangiovese Grosso-klonen i Montalcino i 1888, hvilket lagde grunden til Brunello di Montalcinos berømmelse.
Klima og geografi
Sangiovese har tidlig knopskydning og klarer sig bedst på kalk- eller lerholdige jordbunde med god dræning, men tilpasser sig mange jordtyper. Den foretrækker milde klimaer med en smule fugtighed, da den ikke tåler for meget varme og tørke, og er mellemfrodig med tendens til at bære flest druer på de nederste grene. Den er ret modstandsdygtig over for meldug, oidium og gråskimmel, men følsom over for insekter, og dens tynde skal kan let skades af voldsomme regnbyger. Sangiovese modner sent, og det er afgørende at vente til fuld modenhed - især kernerne skal være modne, ellers giver de grønne, bitre toner. Den ideelle højde er 250-600 meter, hvor kølige nætter bevarer syre og aromaer.
Smag og stil
Farve og udseende
Flot blåsort farve i druen, men det tynde skind giver mindre farveekstraktion end mange andre røde druer - vinen får derfor ofte en lysere, mere transparent rubinrød farve, der kan udvikle brunlige toner relativt hurtigt.
Duft og aroma
Sangiovese giver ofte nuancer af røde bær (jordbær, ribs, tyttebær, tranebær, kirsebær, blommer), syltede frugter, abrikoser, mandler, viol, blåbær, peber og jord (rødbeder), og med alder skovbund, tobak og en karakteristisk jernmineralitet. En blodig, urtet undertone skiller den fra de fleste andre store druesorter.
Smag og eftersmag
Overproduktion giver ofte mangel på farve, fylde og velour, mens forstyrrende, høj syre dominerer - udbyttebegrænsning er derfor afgørende. Tanninen er fast og grynet, aldrig så silkeblødt som Merlot, og vinen kræver enten mad eller alder for at åbne sig fuldt ud. Kroppen spænder fra let og saftig i simple Chianti-udgaver til struktureret og kompleks i Brunello di Montalcino, hvor større bær fra Grosso-klonen giver mere koncentration.
Samlet kvalitet og potentiale
De billigste Sangiovese-udgaver er lyse, lette og hurtigmodnende og bør drikkes inden for 2-4 år. Chianti Classico Riserva/Gran Selezione kan lagre 10-15 år, mens Brunello di Montalcino - Italiens mest lagringsdygtige Sangiovese-udtryk - kræver typisk 10+ år og kan udvikle sig positivt i 20-30 år eller mere.
WSET Niveau 3 beskrivelse
Udseende: Klar, med lav til medium farveintensitet; farven er rubin til granat, med udvikling mod tawny.
Duft: Ren, medium(+) intensitet. Aroma-eksemplerne er jordbær, ribs, tyttebær, tranebær, kirsebær, viol, peber og jord; med alder skovbund, tobak og jernmineralitet. Ingen til betydelig udvikling.
Smag: Tør, høj syre, medium(+) tannin, let til fyldig krop, medium(+) smagsintensitet. Medium alkohol. Medium(+) til lang eftersmag.
Konklusion: God til fremragende kvalitet. Simple vine drikkeklar efter 2-4 år; Chianti Classico Riserva holder 10-15 år, og Brunello kan lagre 20-30+ år. Serveres ved 16-18°C til pasta, tomat, vildt og okse.
Sangiovese og mad
Sangiovese er en madvin frem for alt - syrens spil mod tomatsauce, vildt og lagret ost er svært at overgå. Chianti Classico passer klassisk til pasta og "bistecca alla fiorentina", mens Brunello di Montalcino egner sig til vildt, trøffel og lagret pecorino. De lettere udgaver fungerer alsidigt til pizza og hverdagsretter med tomat.
Sangiovese i verden
| Region | Appellation | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Brunello di Montalcino DOCG | Stram, tanninrig, langlivet | Jernmineralitet, tørret kirsebær, tobak - kræver 10+ år | 5/5 |
| Chianti Classico Gran Selezione DOCG | Struktureret, mineralsk | Galestro-kompleksitet, kirsebær og urter | 5/5 |
| Chianti Classico Riserva DOCG | Fyldig, krydret | Klassisk toskansk - syre, tannin, blomme og viol | 4/5 |
| Vino Nobile di Montepulciano DOCG | Elegant, blommefrugt | Prugnolo Gentile-klone, lidt blødere end Brunello | 4/5 |
| Morellino di Scansano DOCG | Frugtig, tilgængelig | Varmere Maremma-klima, mørk frugt, mere umiddelbar | 3/5 |
| Romagna Sangiovese DOC | Let, høj syre | Slankere stil, godt til hverdagsretter | 2/5 |