Sankt Laurent

Sankt Laurent menes at være en mutation af Pinot Noir, som opstod spontant i Bourgogne og derfra bredte sig til Alsace og Lorraine, samt til Sydvestfrankrig - men senere forsvandt den helt fra Frankrig. Man mener, det var burgunske munke, der tog den med til Thermenregionen (Niederösterreich) og Burgenland i Østrig, hvor den i dag betragtes som en lokal specialitet inden for Pinot Noir-familien. Blandt de første dyrkere nævnes ofte Stift Klosterneuburg-klosteret nord for Wien. Druen var ved at forsvinde fra Østrig i 1970-80'erne, men blev genopdaget af producenter i Thermenregionen mellem 1999 og 2009 (over 87% stigning i beplantning), bl.a. vinhuset Johanneshof Reinisch. Navnet kommer af, at druerne normalt begynder at få deres røde farve på helgenen Sankt Laurentius' navnedag den 10. august. Ved krydsning med Blaufränkisch i 1922 gav den Østrigs mest berømte druesort, Zweigelt, og ved krydsning med Zarya Severa en af Danmarks vigtigste druer, Rondo.

Sankt Laurent har tidlig knopskydning og tidlig blomstring, og er derfor følsom over for senfrost om foråret. Den har en kraftig vækst og er meget frodig, men grenene har god vindmodstand. Druen modner ret tidligt og er som regel høstet inden de første efterårsfrost. Den dyrkes bedst på dybe, porøse jorde, men giver generelt ujævnt og ofte småt udbytte - dels fordi den, som Pinot Noir, er vanskelig at dyrke, og dels fordi den kræver dybe og godt drænede jorde, hvilket historisk gjorde den svær at dyrke i Bourgogne.