Barbera

Barbera har været dyrket i Italien i mange århundreder og er i dag især kendt i Piemonte, hvor den betragtes som lillebroren til Nebbiolo. Druens modstandsdygtighed over for vinlusen phylloxera sikrede dens bevarelse og udbredelse i Norditalien, hvor mange andre sorter blev hårdt ramt. I årtier var Barbera en massedrue, plantet på Piemontes mindre prestigefyldte marker, mens Nebbiolo fik de bedste placeringer. Det ændrede sig i 1980'erne, da producenten Giacomo Bologna (Braida) begyndte at fadlagre Barbera i nye franske barriques - hans Bricco dell'Uccellone viste, at druen kunne give en seriøs vin med dybde og lagringspotentiale, og satte gang i en kvalitetsrevolution, der i dag placerer de bedste Barbera-marker på niveau med Nebbiolo-markerne.

Barbera trives bedst på ler- og jernholdig undergrund med god soleksponering og er robust og produktiv i mange jordbundstyper og klimaer. Den er ret frodig og bør beskæres kort, er let modstandsdygtig over for oidium, klarer meldug bedre, men er meget modtagelig for gråskimmel. Den modner ret sent, dog normalt før Nebbiolo i Piemonte. Det høje naturlige syreindhold er en fordel i varme år, hvor det holder vinen frisk selv ved høj alkoholstyrke, mens syren i kølige år kan virke skarp og ubalanceret.