Coteaux Champenois AOC/AOP
Champagne · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Champagne.
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 88 | 92 | 93 |
86
I
|
95
T
|
97
T
|
92
E
|
87
I
|
94
T
|
93
E
|
94
E
|
95
T
|
96
T
|
87
R
|
89
R
|
92
R
|
99
T
|
88
R
|
90
R
|
88
I
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 | 99 | 98 | 97 | 96 | 95 | 93 | 90 | 89 | 88 | 85 | 82 | 79 | 76 | 75 | 71 | 70 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
91
R
|
88
I
|
95
R
|
88
R
|
91
R
|
92
R
|
93
R
|
89
I
|
95
R
|
95
R
|
88
E
|
93
R
|
94
R
|
95
R
|
95
R
|
94
R
|
95
R
|
94
R
|
93
R
|
93
C
|
88
C
|
Resumé
Champagne producerer også ikke-mousserende hvid-, rosé- og rødvine under Côteaux Champenois AOC/AOP. Vinene laves hovedsageligt på Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, men de øvrige tilladte Champagne-druer kan også bruges.
De bedste hvide kommer ofte fra Haute Montagne de Reims, Côte des Blancs og Côte d'Avize, mens de bedste røde og rosévine typisk kommer fra Montagne de Reims, især Bouzy, Louvois, Ambonnay og Aÿ. Kvalitet og stil varierer med årgang og producent.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Chardonnay | Mindre | Stille hvidvin med skarp syre, grønt æble og kridtmineralitet. | 1 af 5 |
| Pinot Meunier | Mindre | Stille rødvin med bløde røde bær og lav tannin. | 1 af 5 |
| Pinot Noir | Mindre | Lys, syrefrisk stille rødvin - Bouzy er det klassiske eksempel. | 1 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Middelhavskysten fra Provence gennem Languedoc til Roussillon, ca. 42-44 grader nord. |
| Højde over havet | Fra kystnære sletter til bjergskråninger; markerne kan ligge fra havniveau til omkring 500 m. |
| Topografi/hælding | Kystterrasser, kalkplateauer, bakkede områder og bjergfødder med åbne dale. |
| Klimatype | Middelhavsklima med varme, tørre somre, milde vintre og stærk vind. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Typisk omkring 18-20 grader C, men højden og havet giver store lokale forskelle. |
| Diurnal range | Tydelig på højere og indlandsprægede marker; havet dæmper den ved kysten. |
| Nedbørsfordeling | Meget tør sommer og kraftige, ujævnt fordelte efterårsbyger. |
| Solskinstimer | Blandt Frankrigs mest solrige vinområder. |
| Jordtype(r) | Kalk, ler, sand, skifer, granit og rullesten afhængigt af delområdet. |
Overordnede regioner
Champagne
Resumé
Champagne ligger cirka 150 km nordøst for Paris og breder sig især over departementerne Marne og Aube samt enkelte marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer med område, årgang, kalkindhold, klima og håndværk.
Champagne-klassifikationen
Cru-fordelingen, Échelle des Crus, blev indført i 1919 som en skala for druepriser. Kommuner og marker blev oprindeligt vurderet fra 100 til 50 procent, men siden 1981 har skalaen ligget mellem 80 og 100 procent.
Grand Cru svarer til 100 procent og Premier Cru til 90 procent. I dag fastlægger CIVC (Comité Interprofessionnel des Vins de Champagne) priserne.
Druesorter
De tre vigtigste druer er Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier. Desuden er Arbane, Petit Meslier, Pinot Blanc, Pinot Gris og siden 2021 den multiresistente Voltis tilladt.
Marc de Champagne
Marc de Champagne destilleres på druekvas fra Pinot Noir, Chardonnay eller Pinot Meunier. Kvaliteten forbedres ved afstilkning, hurtig destillering og brug af druer fra gode marker.
Lang modning, helst på træfade, giver rundhed, ravgylden farve og komplekse trænuancer. Flere producenter sælger langt lagrede udgaver som Vieux Marc de Champagne.
Områder i Champagne
Champagne opdeles ofte i tre hovedområder:
- Montagne de Reims: Pinot Noir dominerer på de kalkholdige, øst- og sydvendte marker. Côte d'Ambonnay omkring Ambonnay, Bouzy og Louvois giver sprøde, kraftige og vinøse vine. Haute Montagne de Reims omkring Sillery, Verzenay og Mailly-Champagne giver friske vine med krop.
- Côte des Blancs: Starter uden for Épernay og er især kendt for Chardonnay og Blanc de Blancs. Côte d'Avize omkring Avize, Cramant, Oger, Oiry, Le Mesnil-sur-Oger og Grauves giver delikate, friske og mineralske vine.
- Vallée de la Marne: Marnefloden løber fra øst mod vest. De bedste marker ligger især mellem Tours-sur-Marne og Aÿ, hvor ler- og kalkholdig jord giver komplette vine med finesse, krop og vinøsitet.
Yderdistrikterne omfatter Sézanne-området, Vallée de l'Ardre, Petit-Morin og marker i Aisne. Aube ligger 75 km længere mod sydøst og omfatter cirka 3.600 ha. Området er mere udsat for forårsfrost og har mange kooperativer. Her ligger også den eneste kommuneappellation, Rosé des Riceys.
I en smagning
Forvent frisk syre, citrus, æble og eventuelle brødtoner fra flaskelagring. Moussen, syren og lagringstiden er gode pejlemærker i glasset.
Vigtige druer i regionen