Champagne

Champagne

Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning

Årgangsskala

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
88 92 93 86
I
95
T
97
T
92
E
87
I
94
T
93
E
94
E
95
T
96
T
87
R
89
R
92
R
99
T
88
R
90
R
88
I
04 03 02 01 00 99 98 97 96 95 93 90 89 88 85 82 79 76 75 71 70
91
R
88
I
95
R
88
R
91
R
92
R
93
R
89
I
95
R
95
R
88
E
93
R
94
R
95
R
95
R
94
R
95
R
94
R
93
R
93
C
88
C

Resumé

Champagne ligger cirka 150 km nordøst for Paris og breder sig især over departementerne Marne og Aube samt enkelte marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne. Kvaliteten varierer med område, årgang, kalkindhold, klima og håndværk.

Champagne-klassifikationen

Cru-fordelingen, Échelle des Crus, blev indført i 1919 som en skala for druepriser. Kommuner og marker blev oprindeligt vurderet fra 100 til 50 procent, men siden 1981 har skalaen ligget mellem 80 og 100 procent.

Grand Cru svarer til 100 procent og Premier Cru til 90 procent. I dag fastlægger CIVC (Comité Interprofessionnel des Vins de Champagne) priserne.

Druesorter

De tre vigtigste druer er Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier. Desuden er Arbane, Petit Meslier, Pinot Blanc, Pinot Gris og siden 2021 den multiresistente Voltis tilladt.

Marc de Champagne

Marc de Champagne destilleres på druekvas fra Pinot Noir, Chardonnay eller Pinot Meunier. Kvaliteten forbedres ved afstilkning, hurtig destillering og brug af druer fra gode marker.

Lang modning, helst på træfade, giver rundhed, ravgylden farve og komplekse trænuancer. Flere producenter sælger langt lagrede udgaver som Vieux Marc de Champagne.

Områder i Champagne

Champagne opdeles ofte i tre hovedområder:

  • Montagne de Reims: Pinot Noir dominerer på de kalkholdige, øst- og sydvendte marker. Côte d'Ambonnay omkring Ambonnay, Bouzy og Louvois giver sprøde, kraftige og vinøse vine. Haute Montagne de Reims omkring Sillery, Verzenay og Mailly-Champagne giver friske vine med krop.
  • Côte des Blancs: Starter uden for Épernay og er især kendt for Chardonnay og Blanc de Blancs. Côte d'Avize omkring Avize, Cramant, Oger, Oiry, Le Mesnil-sur-Oger og Grauves giver delikate, friske og mineralske vine.
  • Vallée de la Marne: Marnefloden løber fra øst mod vest. De bedste marker ligger især mellem Tours-sur-Marne og Aÿ, hvor ler- og kalkholdig jord giver komplette vine med finesse, krop og vinøsitet.

Yderdistrikterne omfatter Sézanne-området, Vallée de l'Ardre, Petit-Morin og marker i Aisne. Aube ligger 75 km længere mod sydøst og omfatter cirka 3.600 ha. Området er mere udsat for forårsfrost og har mange kooperativer. Her ligger også den eneste kommuneappellation, Rosé des Riceys.

I en smagning

Forvent frisk syre, citrus, æble og eventuelle brødtoner fra flaskelagring. Moussen, syren og lagringstiden er gode pejlemærker i glasset.

Druer

Drue Betydning Stil Niveau
Chardonnay Meget vigtig Kridtjordens citrusstramhed og lang autolyse giver blanc de blancs med brioche, hasselnød og evighedslagring. 5 af 5
Pinot Meunier Meget vigtig Frugtdrevet, blød og tidligt tilgængelig - blandingens umiddelbare charme. 5 af 5
Pinot Noir Meget vigtig Giver krop, rødfrugt og struktur til verdens mest berømte mousserende vine. 5 af 5
Pinot Blanc Vigtig Sjælden nichedrue, der giver blød æblefrugt i enkelte specialcuvéer. 3 af 5
Pinot Gris Vigtig I Champagne er Pinot Gris sjældent anvendt og kan give diskret frugt og friskhed til de mousserende vine. 2 af 5

Mere info

Klima

Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.

Jordbund og voksesteder

Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.

Typiske druesorter

De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.

Typiske produktionsmetoder

Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.

Vinstile

Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.

Facts

Nøgletal Værdi
Breddegrad / placering Champagne i det nordøstlige Frankrig, ca. 49 grader nordøst for Paris.
Højde over havet Bløde bakker og plateauer; højden varierer mellem dalbunde og de bedste skråninger.
Topografi/hælding Kalkrige bakker omkring Montagne de Reims, Côte des Blancs, Vallée de la Marne og Aube.
Klimatype Køligt kontinentalt klima med korte, moderate somre og kolde vintre.
GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) Omkring 11-12 grader C som kølig regional reference; årgangen har stor betydning.
Diurnal range Moderat til tydelig, især på åbne skråninger.
Nedbørsfordeling Regn fordelt over året, med risiko for frost, hagl og regn tæt på høsten.
Solskinstimer Moderat solindstråling for Frankrig; syd- og østvendte skråninger er eftertragtede.
Jordtype(r) Kridt, kalk, ler og sand; kalken hjælper både dræning og vandforsyning.

Underordnede regioner

Coteaux Champenois AOC/AOP

Resumé

Champagne producerer også ikke-mousserende hvid-, rosé- og rødvine under Côteaux Champenois AOC/AOP. Vinene laves hovedsageligt på Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, men de øvrige tilladte Champagne-druer kan også bruges.

De bedste hvide kommer ofte fra Haute Montagne de Reims, Côte des Blancs og Côte d'Avize, mens de bedste røde og rosévine typisk kommer fra Montagne de Reims, især Bouzy, Louvois, Ambonnay og Aÿ. Kvalitet og stil varierer med årgang og producent.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Andre druer man kan finde i regionen