Bugey
Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Resumé
Bugey ligger mellem Bourg-en-Bresse og Aix-les-Bains i Ain-departementet og omtales ofte sammen med Savoie. Distriktet producerer hvid-, rosé- og rødvine samt mousseux og pétillant.
De tre DGC-subdistrikter er Cerdon, Manicle og Montagnieu. Cerdon er kendt for rosémousserende vin efter méthode ancestrale.
Bugey Blanc AOC/AOP
Hvidvinene laves på mindst 70 procent Chardonnay med Aligoté, Altesse, Jacquère, Mondeuse Blanche og Pinot Gris som hjælpedruer. Vinene er tørre, sprøde og fyldige.
Bugey Mousseux og Pétillant
Hvide mousseux- og pétillant-vine laves på mindst 70 procent Chardonnay, Jacquère og Molette. Roséudgaver laves på mindst 70 procent Gamay Noir og Pinot Noir.
Bugey Cerdon laves udelukkende på Gamay Noir og Poulsard efter méthode ancestrale.
Bugey Rosé AOC/AOP
Rosévinene laves på mindst 70 procent Gamay Noir og Pinot Noir, alene eller sammen, med Mondeuse Noire, Pinot Gris og Poulsard som hjælpedruer.
Bugey Rouge AOC/AOP
Bugey Rouge Gamay, Mondeuse eller Pinot Noir skal laves på 100 procent af den angivne drue. Gamay og Pinot Noir giver lette, friske vine, mens Mondeuse giver kraftigere og mere tanninholdige vine.
Manicle DGC
Bugey Manicle Blanc laves på 100 procent Chardonnay, mens Bugey Manicle Rouge laves på 100 procent Pinot Noir.
Montagnieu DGC
- Bugey Montagnieu mousseux og pétillant: Altesse, Chardonnay og Mondeuse Noire som hoveddruer; blå druer vinificeres som hvide.
- Roussette du Bugey Montagnieu: 100 procent Altesse.
- Bugey Montagnieu Rouge: 100 procent Mondeuse Noire.
Roussette du Bugey AOC/AOP
Roussette du Bugey laves på 100 procent Altesse. Appellationen kan suppleres med Montagnieu eller Virieu-le-Grand. Montagnieu-vine er friske og mineralske, mens Virieu-le-Grand-vine er mere aromatiske og frugtagtige.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Aligoté | Vigtig | Skarp, citronfrisk hvidvin fra de alpine kalkskråninger. | 2 af 5 |
| Chardonnay | Meget vigtig | Stram, mineralsk og let hvidvin, også rygraden i de mousserende vine. | 2 af 5 |
| Gamay | Meget vigtig | Let, hindbærfrisk rødvin og hovedsort i den perlende Bugey-Cerdon. | 2 af 5 |
| Pinot Gris | Vigtig | I Bugey giver Pinot Gris blød hvid frugt, let krydderi og en rund mundfylde. | 2 af 5 |
| Pinot Noir | Meget vigtig | Lys, syrefrisk rødvin med kirsebær og alpin stramhed. | 2 af 5 |
| Poulsard | Meget vigtig | Bleg, næsten roséfarvet rødvin med tranebær og delikat, tør struktur. | 2 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Bjergområder i det østlige Frankrig omkring Jura og Alperne, ca. 45-47 grader nord. |
| Højde over havet | Ofte 250-600 m, med højere marker i Savoie og lavere dale i Jura. |
| Topografi/hælding | Skråninger, kalkplateauer, dale og bjergfødder med mange små voksesteder. |
| Klimatype | Køligt kontinentalt til alpint klima med korte somre og kolde vintre. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Omkring 13-15 grader C som bred reference. |
| Diurnal range | Tydelig, især på højtliggende og åbne skråninger. |
| Nedbørsfordeling | Regn gennem året, ofte med sne om vinteren; frost er en væsentlig risiko. |
| Solskinstimer | Moderat sol, bedst på syd- og sydøstvendte skråninger. |
| Jordtype(r) | Kalk, mergel, ler, grus og vulkansk materiale i enkelte alpine delområder. |