Savoie
Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Resumé
Roussette er det lokale navn for Altesse. Appellationen gælder hvidvine på 100 procent Altesse. De fire tilladte cru-navne er Frangy, Marestel, Monterminod og Monthoux.
Savoie Blanc
Hvidvinene må laves på Aligoté, Altesse, Chardonnay, Jacquère, Mondeuse Blanche og Velteliner Rouge Précoce. I Haute-Savoie er Chasselas, Gringet og Roussette d'Ayze tilladt, mens Marsanne Blanche og Verdesse er tilladt i Isère, dog højst 10 procent.
Savoie Rosé og Rouge
Rosé- og rødvinene laves på Gamay Noir, Mondeuse Noire og Pinot Noir. I Savoie er Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Persan tilladt, mens Isère også tillader Persan, Étraire de la Dhuy, Servanin og Joubertin.
Gamay, Mondeuse og Pinot Noir skal tilsammen udgøre mindst 90 procent.
Savoie mousseux og Crémant
Mousserende vine må laves på Aligoté, Altesse, Chardonnay, Gamay Noir, Jacquère, Mondeuse Blanche, Mondeuse Noire, Pinot Noir og Velteliner Rouge Précoce samt lokale druer fra Haute-Savoie og Isère.
Crémant de Savoie kræver håndplukkede druer. Jacquère skal udgøre mindst 40 procent, og Jacquère og Altesse tilsammen mindst 60 procent. Blå druer må tilsammen højst udgøre 20 procent.
Savoie-DGC'er
- Ayze: Hvidvine og mousserende vine på mindst 70 procent Gringet.
- Abymes/Les Abymes: Hvidvine på mindst 80 procent Jacquère.
- Apremont, Cruet, Montmélian og Saint-Jeoire-Prieuré: Hvidvine på mindst 80 procent Jacquère.
- Arbin og Saint-Jean-de-la-Porte: Rødvine på 100 procent Mondeuse Noire.
- Chautagne, Chignin og Jongieux: Hvidvine på mindst 80 procent Jacquère og rødvine på mindst 90 procent Gamay Noir, Mondeuse Noire og Pinot Noir.
- Chignin-Bergeron: Hvidvine på 100 procent Roussanne.
- Crépy, Marignan, Marin og Ripaille: Hvidvine på mindst 80 procent Chasselas.
Vin de Savoie AOC/AOP
Vin de Savoie dækker vinmarker fra Genèvesøen til Aix-les-Bains og Chambéry i Savoie, Haute-Savoie, Ain og Isère. Appellationen producerer hvide, rosé-, røde og mousserende vine.
De 16 kommuner eller DGC-subdistrikter er:
- Abymes/Les Abymes: Jacquère
- Apremont: Jacquère
- Arbin: Mondeuse Noire
- Ayze: Gringet-baserede hvidvine og mousserende vine
- Chautagne: hvid- og rødvine
- Chignin: hvid- og rødvine
- Chignin-Bergeron: Roussanne
- Crépy: Chasselas
- Cruet: Jacquère
- Jongieux: hvid- og rødvine
- Marignan: Chasselas
- Marin: Chasselas
- Montmélian: Jacquère
- Ripaille: Chasselas
- Saint-Jean-de-la-Porte: Mondeuse Noire
- Saint-Jeoire-Prieuré: Jacquère
Lovgivningen om druesammensætning varierer mellem de lokale DGC'er.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Roussanne | Meget vigtig | Chignin-Bergeron: alpin Roussanne med abrikos, kamille og en markant bjergstram mineralitet. | 4 af 5 |
| Chasselas | Vigtig | Neutral, salt og let perlende med lav alkohol - alpernes tørstslukkende hverdagshvidvin. | 3 af 5 |
| Aligoté | Vigtig | Skarp, citronfrisk hvidvin fra de alpine kalkskråninger. | 2 af 5 |
| Chardonnay | Vigtig | Stram, mineralsk hvidvin med grønt æble og god syre. | 2 af 5 |
| Gamay | Vigtig | Let, hindbærfrisk rødvin til tidlig drikning. | 2 af 5 |
| Marsanne | Vigtig | Lokalt kaldet Grosse Roussette: voksagtig fylde med mandel. | 2 af 5 |
| Pinot Noir | Vigtig | Lys, syrefrisk rødvin med kirsebær og alpin stramhed. | 2 af 5 |
| Cabernet Franc | Mindre | Sjælden i det alpine klima: slank, urteagtig rødvin. | 1 af 5 |
| Cabernet Sauvignon | Mindre | Modner kun i de varmeste år og bliver slank og urteagtig. | 1 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Bjergområder i det østlige Frankrig omkring Jura og Alperne, ca. 45-47 grader nord. |
| Højde over havet | Ofte 250-600 m, med højere marker i Savoie og lavere dale i Jura. |
| Topografi/hælding | Skråninger, kalkplateauer, dale og bjergfødder med mange små voksesteder. |
| Klimatype | Køligt kontinentalt til alpint klima med korte somre og kolde vintre. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Omkring 13-15 grader C som bred reference. |
| Diurnal range | Tydelig, især på højtliggende og åbne skråninger. |
| Nedbørsfordeling | Regn gennem året, ofte med sne om vinteren; frost er en væsentlig risiko. |
| Solskinstimer | Moderat sol, bedst på syd- og sydøstvendte skråninger. |
| Jordtype(r) | Kalk, mergel, ler, grus og vulkansk materiale i enkelte alpine delområder. |