Mâcon-Villages AOC/AOP

Mâcon-Villages AOC/AOP

Maconnais · Frankrig Kilder: BIVB - Mâcon-Villages

Årgangsskala

Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Maconnais.

24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05
95 95 95 94 96 96 94 96 94 93 94 92 94 94 95 95 90 90 90 92

Resumé

Mâcon-Villages AOC/AOP er den hvide del af det store Mâconnais-område mellem Saône og Grosne. Appellationen dækker 83 kommuner og bruger udelukkende Chardonnay. Ordet Villages må føjes til Mâcon for hvidvin fra det afgrænsede område.

I en smagning

Mâcon-Villages er lys eller gul som guld eller halm med sølvgrønne reflekser. Duften har ofte gyvel, hvide roser, akacie, kaprifolie, bregne, jernurt, citrongræs, grapefrugt og mandarin. Eftersmagen kan vise fyr, kvæde og fennikel. Vinene er friske, saftige og frugtige med god koncentration, tilstrækkelig syre og en fyldig, blød tekstur.

Druer

Drue Betydning Stil Niveau
Chardonnay Meget vigtig Frisk, saftig og frugtig Chardonnay med citrus, hvid frugt, fylde og blød tekstur. 5 af 5

Mere info

Klima

Appellationen ligger i Mâconnais, hvor det kontinentale klima kombinerer varme somre med kølige vintre og risiko for forårsfrost. Bakker, dalstrøg og eksponeringer giver lokale forskelle i modenhed og syre.

Jordbund og voksesteder

Parallelle forkastninger former bakker med nord-nordvestlig eller syd-sydøstlig eksponering. Kalkholdige brunjorder kan give Chardonnay med bedre lagringspotentiale, mens flintholdigt sand og ler med kalksten eller sandstensrullesten ofte giver friskere vine, der er klarere til at drikke.

Typiske druesorter

Chardonnay er den eneste dokumenterede drue i Mâcon-Villages. Den giver en kombination af citrus og hvid frugt, blomstret duft, fylde og blød tekstur, mens jordbund og eksponering påvirker vinens friskhed og lagringspotentiale.

Typiske produktionsmetoder

Kilden beskriver ikke konkrete gæringsbeholdere eller fadlagring. Den regionale stil formes især af Chardonnay, voksested, jordbund, udbytte og graden af modenhed ved høsten.

Vinstile

Mâcon-Villages er en tør hvidvin med en frisk, saftig og frugtig grundstil. Bedre koncentration og kalkholdige voksesteder kan give mere struktur og lagringspotentiale, mens sandet og flintholdigt materiale ofte forbindes med en mere umiddelbar stil.

Facts

Nøgletal

Nøgletal Værdi
Breddegrad / placering Mâconnais mellem Saône og Grosne; 83 kommuner i det afgrænsede hvide Mâcon-Villages-område.
Højde over havet Bakker og dale; kilden angiver ikke en samlet højde for appellationen.
Topografi/hælding Bakker med nord-nordvestlig eller syd-sydøstlig eksponering.
Klimatype Kontinentalt klima med varme somre, kølige vintre og risiko for forårsfrost; Mâconnais-reference.
GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) Ingen lokal temperaturværdi i kilden; sydlig Mâconnais-reference.
Diurnal range Lokale forskelle efter højde og eksponering; Mâconnais-reference.
Nedbørsfordeling Ingen lokal profil i kilden; regn, hagl og frost kan påvirke årgangen.
Solskinstimer Ingen lokal værdi i kilden; sydlig placering og skråninger påvirker varme og modning.
Jordtype(r) Kalkholdige brunjorder samt flintholdigt sand og ler med kalksten eller sandstensrullesten.

Overordnede regioner

Maconnais

Resumé

Mâconnais ligger omkring Mâcon og har et mildere klima end det nordlige Bourgogne. Regionen producerer primært hvidvin, men også rosé og rødvin. Mâcon AOC/AOP dækker cirka 90 kommuner, mens Mâcon-Villages er begrænset til hvidvine på Chardonnay.

I en smagning

Forvent især Chardonnay med moden pære, æble, citrus og hvide blomster. Mâcon og enklere Mâcon-Villages er ofte friske og ligefremme, mens Pouilly-Fuissé og Saint-Véran kan være rigere, mere mineralske og mere lagringsværdige. Med alder kommer ofte hasselnød, flint og brændte mandler, især fra de bedste marker og producenter.

Vigtige druer i regionen

Bourgogne

Resumé

Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.

Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.

Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.

Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.

I en smagning

Bourgogne er først og fremmest et sted, hvor drue, mark, årgang og producent skal læses sammen. Pinot Noir giver ofte lys til mellemintens farve, rød eller mørk kirsebærfrugt, høj syre og lav til moderat tannin, mens Chardonnay spænder fra citrus og kalket friskhed til fylde, smør, nødder og fad. Gamay i Beaujolais er frugtigere og ofte lettere, mens Aligoté er tør, citrusfrisk og mere syrepræget. Kig efter længde, struktur og udvikling, ikke kun frugtintensitet.