Saint-Romain AOC/AOP
Cote de Beaune · Frankrig Kilder: BIVB - Saint-Romain
Årgangsskala
Der er ingen årgangsvurdering registreret for denne region. Nedenstående er hentet fra Cote de Beaune.
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 90 | 93 | 95 |
91
E
|
95
T
|
96
E
|
94
T
|
92
E
|
92
E
|
96
T
|
91
E
|
89
E
|
91
E
|
90
E
|
94
E
|
95
E
|
89
I
|
90
E
|
82
I
|
96
T
|
| 04 | 03 | 02 | 01 | 00 | 99 | 98 | 97 | 96 | 95 | 94 | 93 | 92 | 91 | 90 | 89 | 88 | 87 | 86 | 85 | 84 | 83 | 82 | 81 | 80 | 79 | 78 | 76 | 75 | 71 | 70 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
79
C
|
87
T
|
92
R
|
88
R
|
86
R
|
93
R
|
82
C
|
88
R
|
89
R
|
85
R
|
73
C
|
80
C
|
82
R
|
77
C
|
92
R
|
86
C
|
87
C
|
79
C
|
72
C
|
88
C
|
70
C
|
78
C
|
80
C
|
74
C
|
78
C
|
77
C
|
86
R
|
88
C
|
50
C
|
87
C
|
82
C
|
Resumé
Saint-Romain er en village-appellation i Côte de Beaune mellem Meursault og Pommard. Appellationen blev anerkendt den 14. oktober 1947 og ligger i kommunen Saint-Romain. Der produceres både hvidvin på Chardonnay og rødvin på Pinot Noir. Et climat-navn kan føjes til appellationsnavnet, og rødvin kan også angives som Côte de Beaune.
I en smagning
Rød Saint-Romain kan være intens rubinrød til sortkirsebærrød med ribs, hindbær og kirsebær. Efter fire til fem år kommer moden frugt, krydrede og røgede toner samt mere afrundede tanniner. Vinene kan drikkes unge, men de gode udgaver kan udvikle sig i omkring ti år. Hvid Saint-Romain er lys gylden med lime, hvide blomster og mineralitet. Med alderen bliver den rundere og blødere.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Chardonnay | Meget vigtig | Hvid Saint-Romain er lys, limefrisk og mineralsk med hvide blomster; lagring gør vinen rundere og blødere. | 5 af 5 |
| Pinot Noir | Meget vigtig | Rød Saint-Romain er frisk og frugtig med ribs, hindbær og kirsebær; efter 4-5 år kommer moden frugt, krydderi, røg og elegante tanniner. | 5 af 5 |
Mere info
Klima
Saint-Romain ligger højt for Côte de Beaune med vinmarker i 280-400 meters højde. Højden og de forskellige eksponeringer bidrager til et frisk udtryk, mens sydlige og sydøstlige marker får mere sol og varme end nordlige og nordøstlige marker. Den lokale kilde beskriver ikke et særskilt temperaturinterval eller en samlet nedbørsprofil for appellationen.
Jordbund og voksesteder
Appellationen ligger ved foden af en høj klippe. Jordbunden hører til lias fra den tidlige Jura og består af kalksten, mergel og ler. Vinmarkerne vender mod syd og sydøst samt mod nord og nordøst, så eksponeringen er en vigtig del af forskellene mellem voksestederne.
Typiske druesorter
Chardonnay bruges til hvidvinene og giver den limefriske, blomstrede og mineralske stil, som kilden beskriver. Pinot Noir bruges til rødvinene og står bag kombinationen af røde bær, moden frugt, krydderi, røg og elegante tanniner.
Typiske produktionsmetoder
Kilden beskriver ikke konkrete gæringsbeholdere, ekstraktionsmetoder eller fadprogrammer. Det dokumenterede er, at appellationen producerer både røde og hvide vine, og at lagring kan ændre deres udtryk fra frisk og umiddelbar til rundere, blødere eller mere udviklet.
Vinstile
Saint-Romain findes som både hvid og rød village-vin. Hvidvinene er typisk limefriske, blomstrede og mineralske, mens rødvinene spænder fra unge, frugtige udgaver til mere udviklede vine med moden frugt, krydderi, røg og blødere tannin. Climat-navne kan fremgå af etiketten, og rødvin kan også sælges som Côte de Beaune.
Servering og mad
Rød Saint-Romain serveres ved 13-15 °C til lyst kød, fjerkræ i let sauce, kalv og milde cremede oste som Brillat-Savarin og Cîteaux. Hvid Saint-Romain serveres ved 12-14 °C til delikat dampet fisk, pocherede æg, grøntsager og bløde oste som Camembert.
Facts
Nøgletal
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Saint-Romain i Côte de Beaune, mellem Meursault og Pommard; Bourgogne i det østlige Frankrig. |
| Højde over havet | 280-400 m. |
| Topografi/hælding | Vinmarker ved foden af en høj klippe; sydlige, sydøstlige, nordlige og nordøstlige eksponeringer. |
| Klimatype | Kontinentalt med varme somre, kølige vintre og stor risiko for forårsfrost; Côte de Beaune-reference. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Omkring 15 grader C som bred Côte de Beaune-reference; lokale forskelle er betydelige. |
| Diurnal range | Moderat til tydelig, især på højtliggende øst- og sydøstvendte marker; overordnet Côte de Beaune-reference. |
| Nedbørsfordeling | Regn gennem vækstsæsonen og vinteren; hagl og frost kan påvirke årgangen; Côte de Beaune-reference. |
| Solskinstimer | Moderat sol med bedst varme på skråningerne; Côte de Beaune-reference. |
| Jordtype(r) | Lias fra den tidlige Jura med kalksten, mergel og ler. |
Overordnede regioner
Cote de Beaune
Resumé
Auxey-Duresses ligger mellem Monthélie, Saint-Romain, Saint-Aubin og Meursault. De cirka 135 ha producerer både rød- og hvidvine, som hos dygtige producenter kan måle sig med nabodistrikterne.
I en smagning
Forvent både Chardonnay med citrus, hvide blomster, flint, smør og nødder og Pinot Noir med kirsebær, hindbær, viol og jordbund. De nordlige hvidvinsområder omkring Meursault og Puligny kan være fyldige og langlivede, mens rødvinene fra Volnay, Pommard og Maranges spænder fra delikate til kraftfulde. Syre, tannin, fad og modenhed hjælper med at placere vinen.
Vigtige druer i regionen
Bourgogne
Resumé
Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.
Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.
Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.
Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.
I en smagning
Bourgogne er først og fremmest et sted, hvor drue, mark, årgang og producent skal læses sammen. Pinot Noir giver ofte lys til mellemintens farve, rød eller mørk kirsebærfrugt, høj syre og lav til moderat tannin, mens Chardonnay spænder fra citrus og kalket friskhed til fylde, smør, nødder og fad. Gamay i Beaujolais er frugtigere og ofte lettere, mens Aligoté er tør, citrusfrisk og mere syrepræget. Kig efter længde, struktur og udvikling, ikke kun frugtintensitet.
Vigtige druer i regionen