Bouzeron AOC/AOP

Resumé

Côte Chalonnaise byder på autentisk fransk stemning, rimelige priser og gode vine fra Rully, Mercurey, Givry og Montagny. Området er mindre turistpræget end det nordlige Bourgogne, men mange producenter arbejder målrettet med kvalitet.

Bouzeron AOC/AOP

Bouzeron har siden 1998 haft egen appellation for Aligoté doré. Vinmarkerne ligger på kalkholdige mergellag i 270-350 meters højde og giver aromatiske, friske og elegante vine.

Givry AOC/AOP

Givry dækker cirka 303 ha og producerer omkring 85 procent rødvine. Pinot Noir-vinene er fyldige, helstøbte og ofte sammenlignelige med Volnay. Chardonnay-vinene er sprøde og delikate. Mange vine har brug for seks til 12 måneders flaskelagring.

Mercurey AOC/AOP

Mercurey er Côte Chalonnaises største område med cirka 648 ha. Rødvinene på Pinot Noir dominerer og er kraftige og strukturerede. Hvidvinene på Chardonnay har fylde og struktur. Producenten er vigtigere end marknavnet.

Montagny AOC/AOP

Montagny producerer udelukkende Chardonnay. De cirka 351 ha ligger på kalk, sand, ler og småsten, og de kølige nætter giver langsom og stabil modning. Vinene har god sprødhed og balance.

Rully AOC/AOP

Rully dækker cirka 366 ha, hvoraf omkring 100 ha er 1er Cru. Hvidvinene på Chardonnay er tørre og mineralske med mulighed for nødde- og vaniljetoner ved fadlagring. Rødvinene på Pinot Noir kan være kraftige i ungdommen, men udvikler god koncentration.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.

Resumé

Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.

Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.

Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.

Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.

Det nordlige Bourgogne

Chablis ligger øst for Auxerre, cirka 120 km fra Beaune, og producerer tørre Chardonnay-vine. Côte d'Or strækker sig fra Dijon i nord til Chagny i syd og opdeles i Côte de Nuits og Côte de Beaune.

Côte de Nuits producerer hovedsageligt robuste og krydrede rødvine, mens Côte de Beaune både laver blødere rødvine og hvidvine i verdensklasse. På de højere skråninger ligger Hautes-Côtes de Nuits og Hautes-Côtes de Beaune, hvor vinene ofte kan købes til mere rimelige priser.

Det sydlige Bourgogne

Côte Chalonnaise ligger syd for Côte d'Or og byder på gode og mere overkommelige rød- og hvidvine fra blandt andet Rully, Mercurey, Givry og Montagny. Bouzeron har specialiseret sig i Aligoté, og Crémant de Bourgogne udgør en stor del af produktionen.

Mâconnais ligger omkring Mâcon og er kendt for appellationer som Mâcon-Chaintré, Pouilly-Fuissé og Saint-Véran. Beaujolais strækker sig fra det sydlige Mâcon til nord for Lyon og er kendt for Gamay-baserede rødvine.

I en smagning

Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.