Chablis
Bourgogne · Frankrig Kilder: Østjysk Vinforsyning
Årgangsskala
| 24 | 23 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 14 | 13 | 12 | 11 | 10 | 09 | 08 | 07 | 06 | 05 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 94 | 96 | 96 | 94 | 96 | 95 | 94 | 94 | 95 | 94 | 95 | 90 | 95 | 94 | 96 | 95 | 91 | 91 | 91 | 95 |
Resumé
Chablis er Bourgognes nordligste appellation og producerer tørre Chardonnay-vine. Det nordlige klima giver store årgangsforskelle. De 1er Cru-vine og især de syv Grand Cru-marker har mere struktur, fylde og lagringspotentiale.
Chablis dækker cirka 5.275 ha og står for en tredjedel af Bourgognes hvidvinsproduktion. Typiske vine er rene, elegante og mineralske.
I en smagning
Forvent frisk syre, ren frugt og et mineralsk eller urtepræget udtryk. Fylde og eventuelt fadpræg afhænger af drue, voksested og lagring.
Druer
| Drue | Betydning | Stil | Niveau |
|---|---|---|---|
| Chardonnay | Meget vigtig | Knastør, stålsat og østersskalsmineralsk med grønt æble og citron - den mest ufordækkede Chardonnay i verden. | 5 af 5 |
Mere info
Klima
Klimaet varierer lokalt med højde, afstand til havet, bjerge og eksponering. Disse forhold påvirker druernes modning, syre og alkohol.
Jordbund og voksesteder
Jordbund og placering varierer inden for området. Skråninger, højde, dræning og lokale jordtyper er vigtige for vinens struktur og modenhed.
Typiske druesorter
De lokale og regionale druesorter, der nævnes i kildeteksten ovenfor, er de vigtigste pejlemærker for området. Internationale sorter kan forekomme afhængigt af appellation og producent.
Typiske produktionsmetoder
Vinificeringen afhænger af druesort og stil. Der bruges både ståltanke, neutrale beholdere og træfade, mens udbytte, ekstraktion og lagring tilpasses den ønskede vin.
Vinstile
Området rummer både friske, umiddelbare vine og mere strukturerede eller lagrede udgaver. Den konkrete stil afhænger især af appellation, druesort, voksested og producent.
Facts
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Breddegrad / placering | Bourgogne i det østlige Frankrig, fra Chablis i nord til Mâconnais og Beaujolais i syd, ca. 46-48 grader nord. |
| Højde over havet | Typisk 200-400 m i Côte d'Ors højere marker; Chablis og Beaujolais varierer lokalt. |
| Topografi/hælding | Kalk- og granitbakker, skråninger og flade dalbunde langs Saône og Yonne. |
| Klimatype | Kontinentalt med varme somre, kølige vintre og stor risiko for forårsfrost. |
| GST (gennemsnitstemp. i vækstsæson) | Omkring 15 grader C som bred regional reference; lokale forskelle er betydelige. |
| Diurnal range | Moderat til tydelig, især på højtliggende øst- og sydøstvendte marker. |
| Nedbørsfordeling | Regn gennem vækstsæsonen og vinteren; hagl og frost kan påvirke årgangen. |
| Solskinstimer | Moderat sol med bedst varme på skråningerne. |
| Jordtype(r) | Kalk, mergel, ler og sten i Côte d'Or; granit og sand findes især i Beaujolais. |
Overordnede regioner
Bourgogne
Resumé
Navnet Bourgogne er nok til at tænde julelys i mange vinelskeres øjne. Vinene fra dette østfranske område er eftertragtede over hele verden, og priserne er fulgt med efterspørgslen.
Historisk og administrativt omfatter Bourgogne distrikterne Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. Pinot Noir dominerer rødvinene, bortset fra Beaujolais, hvor Gamay er hoveddruen. Chardonnay har nærmest monopol blandt hvidvinene, men Aligoté spiller også en rolle.
Vinene opdeles fra laveste til højeste niveau som regional appellation, kommuneappellation, 1er Cru-marker og Grand Cru-marker. Efter den franske revolution blev kirkens og klostrenes marker delt i små parceller, som i dag ofte ejes af mange forskellige dyrkere. Derfor er producentens navn lige så vigtigt som geografien.
Bourgognes vejr kan være lunefuldt med frost, hagl og ekstrem varme, og årgangen spiller derfor en vigtig rolle.
Det nordlige Bourgogne
Chablis ligger øst for Auxerre, cirka 120 km fra Beaune, og producerer tørre Chardonnay-vine. Côte d'Or strækker sig fra Dijon i nord til Chagny i syd og opdeles i Côte de Nuits og Côte de Beaune.
Côte de Nuits producerer hovedsageligt robuste og krydrede rødvine, mens Côte de Beaune både laver blødere rødvine og hvidvine i verdensklasse. På de højere skråninger ligger Hautes-Côtes de Nuits og Hautes-Côtes de Beaune, hvor vinene ofte kan købes til mere rimelige priser.
Det sydlige Bourgogne
Côte Chalonnaise ligger syd for Côte d'Or og byder på gode og mere overkommelige rød- og hvidvine fra blandt andet Rully, Mercurey, Givry og Montagny. Bouzeron har specialiseret sig i Aligoté, og Crémant de Bourgogne udgør en stor del af produktionen.
Mâconnais ligger omkring Mâcon og er kendt for appellationer som Mâcon-Chaintré, Pouilly-Fuissé og Saint-Véran. Beaujolais strækker sig fra det sydlige Mâcon til nord for Lyon og er kendt for Gamay-baserede rødvine.
I en smagning
Forvent frugt, syre og tannin i en balance, der afspejler druesort, voksested og årgang. Alkohol, fadpræg og struktur kan hjælpe med at placere vinen.
Vigtige druer i regionen